Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Per Thornberg spurgte i hovedstyrelsen, hvad der skulle til, for at jeg kunne stemme ja til det kommunale resultat.
Der er meget i det kommunale forlig, der ville kunne siges ja til, for eksempel at løntrin 38 bliver til 39 og at trin 23 bliver til 24 med de dermed følgende bedre pensioner, i hvert fald for de lave løntrins vedkommende.
Men - frustrationerne over, at der denne tredje gang opnås absolut ingenting til nuværende tjenestemandspensionister, har gjort, at en negativ markering måtte frem. Jeg følte, det ville være uærligt at gå ud med en nej-stemme ved en urafstemning og så ikke markere det i hovedstyrelsen.
Jeg kunne på mødet den 27. have givet et par andre gode grunde for mit nej:
Jeg bryder mig bestemt ikke om den decentrale løn. Dels går der derved 'noget' fra Fraktion 4, dels indebærer den et system, der efter min mening ikke egner sig for folkeskolen. Det har jeg sagt flere gange; ved delafstemningen stemte jeg dog ja, idet jeg ikke ønskede, at forhandlingerne skulle stoppe på det tidspunkt.
Jeg mener heller ikke, medlemmerne har ønsket efteruddannelse ind i forhandlingerne.
Men jeg valgte at sige fra på mit mandat fra Fraktion 4 plus min egen frustration over, at det, der var stillet i udsigt, absolut ikke kom. I vores krav stod, at 'der skal ske en forbedring mellem lønudviklingen for aktive og tjenestemandspensionisterne'. Jeg troede - nok naivt - på en mulig ændret konstruktion - hvordan kunne man ellers stille kravene op, som man gjorde?
Desuden - den 19. februar var Fløj-Jensen og jeg til møde med Anni Herfort. Her hørte vi om en mulig lovændring, der kunne give Fraktion 4 0,25 procent oven i de 57 procent, og denne 'dør', kunne vi så håbe, ville kunne åbnes mere fremover i lighed med, at løntrin 38 med tillæg nu bliver til 39. Det ville have kostet cirka 13 millioner kroner for alle statens tjenestemandspensionsområder. På DLF's område cirka 5,5 millioner. Men vi blev - også dér - sorteret fra!
Jeg har hele tiden følt opbakning til vores krav/ønsker i hovedstyrelsen og er klar over, at Lykketoft er en vanskelig herre at dele penge med. For Fraktion 4 håber jeg nu på en dybdeborende undersøgelse af, hvordan vi kan undgå en lignende situation i 1997. Jeg mener, vi har et retfærdigt krav, som ikke blev imødekommet, hvorfor jeg må stemme imod det samlede aftaleforlig. Til Per Thornberg og andre aktive: Husk, vi har ikke selv bragt os i denne uheldige situation!
Else Johansen
medlem af DLF's hovedstyrelse
