Debat

De korslagte armes politik

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Onsdag den 12. februar sagde Anni Herfort ja til delforliget om decentral løn på KTO-området (Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte) med opbakning fra et flertal i hovedbestyrelsen.

Fredag den 14. februar udtaler Anni Herfort til Politiken om ordningens såkaldte garantiordning:

'På den måde har vi sikret, at vore medlemmer ikke bliver snydt for deres retmæssige del af lønkronerne.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Vi har som fagforening ikke kunnet sidde og se på, at andre grupper hamrede afsted, mens vore medlemmer ikke fik penge.'

Artiklen fortsætter:

'Hun lægger samtidig op til, at også de lokale tillidsfolk på skolerne gør op med de korslagte armes politik over for de decentrale lønpuljer. Lærerformanden er parat til at bløde op på principperne på, hvornår de lokale tillidsfolk kan gå i realitetsforhandlinger, der kan sikre lærerne flere penge.'

Markante udtalelser, der måske er et gennembrud for Anni Herforts planer, men ikke for DLF's politik på området.

Det må erindres, at det var Anni Herfort og Jørn Østergaard, der ved overenskomsten i 1995 kom tilbage med en stor pose overenskomstpenge som decentrale lønpuljer.

Dette formandskab opfandt tesen om, at vi som forening overhovedet ikke behøvede at røre pengene, de ville automatisk komme tilbage i vores lommer, hvis vi lod dem ligge i første omgang.

Jeg forstår udmærket, at Anni Herfort i dag er lidt flov over denne politik, for den har faktisk bragt de fleste kredsformænd i en nærmest surrealistisk forhandlingssituation med de kommunale modparter.

Men at bebrejde foreningens tillidsfolk, at de har fulgt de korslagte armes politik, som kongressen senere har præciseret, føler jeg faktisk er lige flot nok.

Hvad der er nyt - men ikke særligt overraskende - for mig er, at det er de lokale tillidsrepræsentanter, der skal i gang med forhandlingerne. Dermed har Anni Herfort ved sin private 'hovsa'-politik ført decentraliseringen helt igennem på lærerområdet ved først at tildele tillidsrepræsentanterne aftaleret på arbejdstiden og nu ved at postulere forhandlingsret til lønnen, alt sammen uden nogen form for mandat. Og helt uden noget forsøg på analyse af, hvad vi stiller op med decentraliseringen på lærerområdet.

Men tilbage til delforliget om den decentrale løn: Det må konstateres, at DLF ikke fik ændret så meget som et komma i aftalen, trods vores mildt sagt afvigende holdning til emnet. Vi var tilsyneladende nødt til at æde aftalen for ikke - også fysisk - at blive sat uden for al indflydelse ved de resterende forhandlingsrunder.

Derfor kan det kun virke skuffende, at Folkeskolen med Anni Herfort i spidsen efter delaftalen helt kampagneagtigt kører frem med en lovprisning af den decentrale løns muligheder og lyksaligheder. Det er faktisk helt ved siden af foreningens politik.

Den blev fastlagt på kongressen i 1996 således:

'Lønformerne på lærerområdet skal tage udgangspunkt i kulturen i folkeskolen og arbejdets struktur.

En decentralisering af lønnen er ikke et anvendeligt redskab til at skabe en bedre undervisning eller til at øge effektiviteten.

Arbejdsgiverne giver udtryk for, at det er helt afgørende, at et lønsystem er accepteret af medarbejderne.

Danmarks Lærerforenings medlemsundersøgelse har bekræftet, at der blandt lærerne hersker en entydig og massiv modstand mod decentral løn.

Lærerne oplever, at decentralisering af lønnen har en negativ effekt på arbejdsklimaet og arbejdstilfredsheden.

Kosmetiske ændringer vedrørende decentral løn er ikke nok for lærerne.

Vi kræver, at den decentrale løn afskaffes for lærerne, og at den del af lønsummen udmøntes på en anden måde på lærerområdet.'

På den baggrund kunne man godt frygte, at foreningens formand løber en stor risiko for latterliggørelse, hvis hun forsøger at overbevise medlemmerne om, at delforliget om den decentrale løn er et skridt i den rigtige retning til afvikling af den decentrale løn.

Palle B. Christensen

kredsformand, Kreds 13

Svar:

Der kan man se, hvad der kommer ud af at bygge sine vurderinger på pressens udlægning i stedet for på den information, som Palle Christensen - ligesom alle andre kredsformænd - har fået tilsendt fra foreningen.

Jeg står ved de udtalelser, jeg er direkte citeret for. Det øvrige, som er det, Palle Christensen bygger sin kritik på, står for journalistens udlægning af, hvad jeg har sagt. Hvis man ønsker at kritisere mig, så synes jeg, man skal gøre det på et reelt grundlag.

Anni Herfort Andersen

formand for DLF