Debat
0   135

Stor undren

Ved en beklagelig fejl manglede et afsnit i læserbrevet 'Stor undren' i Folkeskolen nummer ni. Vi bringer derfor læserbrevet i sin fulde ordlyd:

Med stor undren har vi erfaret, at hovedstyrelsen har tilsluttet sig aftalen om decentral løn.

Artiklen fortsætter under banneret

Vægavis nummer otte meddeler, at et markant flertal i hovedstyrelsen finder, at denne aftale er et skridt i den rigtige retning.

Fornemmelsen af at bevæge sig i den rigtige retning er naturligvis afhængig af, hvilken vej man ønsker at følge.

Kongressen udstak dog en anden kurs, da den i oktober 1996 udtalte følgende:

'Danmarks Lærerforenings medlemsundersøgelse har bekræftet, at der blandt lærerne hersker en entydig og massiv modstand mod decentral løn. Lærerne oplever, at decentralisering af lønnen har en negativ effekt på arbejdsklimaet og arbejdstilfredsheden.

Kosmetiske ændringer vedrørende decentral løn er ikke nok for lærerne. Vi kræver, at den decentrale løn afskaffes for lærerne, og at den del af lønsummen udmøntes på anden måde på lærerområdet'.

I en kongresvedtagelse peges der endvidere på, at foreningen under aftaleforhandlingerne skal arbejde for, at den decentrale løn afskaffes, for eksempel ved at eventuelle midler til decentral løn begrænses.

En forøgelse på 45 procent - over 30 millioner kroner - kan ikke betegnes som en begrænsning af den decentrale løn.

Derfor er den beslutning, som hovedstyrelsen har truffet, yderst betænkelig.

Et mindretal på fem stod fast. Undertegnede medlemmer på Birkelundskolen i Holstebro tilkendegiver hermed tilfredshed med, at disse fem hovedstyrelsesmedlemmer fortsat holder den rette kurs i denne sag.

Underskrevet af 28 lærere på Birkelundskolen i Holstebro.

Ole Bøystrup

Birkelundskolen, Holstebro


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

LÆS OGSÅ