Debat
0   130

Send det rigtige signal

Det afgørende ved denne urafstemning er signaleffekten. Når det ophvirvlede støv har lagt sig, vil forligets justeringer på de andre områder stå helt i skyggen af vores stillingtagen til optrapningen af den decentrale løndannelse.

Et ja til overenskomsten kan kun opfattes som lærernes ja til at gå videre ad denne vej i de næste år. Et afgørende brud på vores hidtidige holdning og et gennembrud for Kommunernes Landsforening. Det er dette signal, vores modpart, vores ledelse og offentligheden vil modtage - hvordan kan de andet?

Artiklen fortsætter under banneret

Et ja til denne på overfladen pæne, men lidt ubetydelige mellemtidsoverenskomst kan derfor vise sig at blive et endnu mere afgørende ja til en ny politik, end ja'et til arbejdstidsaftalen var. Det er i første omgang vores kollegiale samarbejde og vores faglige fællesskab, der er i farezonen, når individualiseringen slår igennem. Derfra er der kort til en yderligere svækket forening og deraf følgende ringere resultater, som vil sætte justeringerne ved denne overenskomst i perspektiv.

Et nej derimod vil være en lige så tydelig afvisning af decentral løndannelse og dermed en manifestation af vores hidtidige politik. Lad os i stedet for individuelle forbedringer for de udvalgte bruge vores lønmidler på, at alle de nye kollegaer får fremtidssikrede forbedringer, for eksempel ved helt at fjerne et eller flere løntrin i bunden, eventuelt suppleret med et fastholdelsestillæg længere oppe. Da Kommunernes Landsforening angiveligt frygter rekrutteringsproblemer og lærermangel, skulle det vel ikke give anledning til uenighed?

Niels Kjeldsen

Ballerup


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

LÆS OGSÅ