Viceskoleinspektør Vagn Madsen formulerer i Folkeskolen nummer otte et svar på mit indlæg 'Tekstskabelon'. Jeg havde nu ikke bedt om noget svar, men kun skrevet for at påpege det formålsløse i at ville argumentere med Vagn Madsen. I klar modstrid med mit eget råd og mod bedre vidende prøver jeg alligevel et par argumenter, som Vagn Madsen jo efterlyser. De er ikke 'sublime' og selvfølgelig langt fra 'fyldestgørende' nok til at rokke ved hans standpunkt. Til gengæld grunder de sig på min mangeårige erfaring som lærer i folkeskolen.

Københavns Kommunes forsøgsskole på Emdrupborg startede i 1948, og i 1950 blev jeg ansat der og arbejdede, indtil forsøgsskolen i 1979 blev nedlagt. Jeg spillede ingen fremtrædende rolle som pædagog, men arbejdede sammen med en række fremragende kolleger, der for manges vedkommende fik stor betydning på ledende poster inden for undervisning og uddannelse. Lederen af skolen fra 1948-1959 var Anne Marie Nørvig, en af de få pædagoger, der blev kendt over hele verden for sine skoletanker. Her blev grunden lagt til det skolesystem, vi har i dag. Det begyndte med 'mellemskolekontrolforsøgene'. Den deling, man dengang havde allerede efter 5. klasse på basis af en optagelsesprøve, foretog vi ikke. Alle 5.-klasseelever blev prøvet, og alle kom herefter 'udelt' i mellemskolen. Ved eksamen efter 4. mellem viste det sig, at mange af eleverne i sin tid ikke havde bestået optagelsesprøven! Det blev så begyndelsen til den udelte skole, enhedsskolen, som vi nu er på vej hen imod, hvor alle elever gennem en differentieret undervisning får muligheden for at udnytte deres evner optimalt. Det stiller store krav til elever, lærere, forældre og politikere. Ikke mindst må der foreligge bevillinger i en størrelsesorden, der giver reelle muligheder for at virkeliggøre projektet. Det har det desværre altid knebet med, hver gang der kom en ny skolelov.

Det står ikke dårligere til med skolen end med samfundet i øvrigt. Udviklingen lader sig ikke stoppe, man kan kun søge at præge den. Og helt meningsløst er det da at sætte skiltet 'gammel (ny)marxist' på enhver, der udtrykker en anden mening end en selv!

Frithiof Nilsson

Hundested