Midaldrende med magt

Kun overenskomstansatte kan konflikte, men tjenestemænd og pensionister skal også stemme

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Sat på spidsen kan det blive midaldrende nej-sigere - der ikke selv må nedlægge arbejdet - som sender unge ja-sigere i strejke på folkeskolerne - hvis overenskomstforhandlingerne skulle ende i en konflikt. Men det er der indtil videre ikke noget, som tyder på.

Onsdag den 26. februar er foreløbig den dato, arbejdsgiverne og lønmodtagerne i kommunerne har sat for at blive enige. Om det er lykkedes, vides ikke i skrivende stund. Men har parterne sagt ja ved forhandlingsbordet, holder hovedstyrelsen i Danmarks Lærerforening et møde, hvor de 25 stemmeberettigede tager stilling til, om de vil anbefale medlemmerne at stemme ja. Vil de det, bliver resultatet sendt til urafstemning blandt medlemmerne.

Hvis flertallet af DLF's medlemmer siger ja, gælder den nye overenskomst fra 1. april 1997. Men siger et flertal nej, kan det i sidste instans ende med konflikt. Og så dukker den midaldrende tjenestemand op på skærmen. For to år siden var den typiske nej-siger nemlig mellem 35 og 50 år og ansat som tjenestemand.

Han og de øvrige nej-sigere var ganske vist ikke enige indbyrdes. Det var forskellige overvejelser, som førte til et nej. En del (37 procent) satte krydset ved nej, fordi de var utilfredse med arbejdstidsaftalen. Andre syntes, at der bliver givet for få ressourcer til folkeskolen (22 procent) - et spørgsmål, der i øvrigt slet ikke afgøres ved overenskomstforhandlingerne. Og 20 procent var imod decentral løn. Desuden var der en række andre grunde til at stemme nej.

Ja-sigeren var typisk under 34 år og ansat på overenskomst. Begrundelse for at stemme ja: Der var opnået det bedste, man kunne opnå i situationen. Eller: Det kan kun gå værre efter en konflikt.

Det billede af fordelingen tegner i grove generaliseringer den medlemsundersøgelse, som Bysted Kommunikation foretog for DLF efter urafstemningen i 1995.

Ingen ved naturligvis, om skillelinierne kommer til at gå på samme måde i den kommende urafstemning. Under alle omstændigheder vil de fleste af de, som stemmer, ikke selv komme til at strejke, fordi tjenestemænd ikke må strejke. I urafstemningen deltager både de cirka 12.000, som er ansat på overenskomst, og de omkring 36.500 tjenestemænd. De 10.000 pensionister har også stemmeret. Desuden deltager alle andre aktive medlemmer - undtagen medlemmer fra Københavns Lærerkreds, Grønland og Sydslesvig. I alt kan omkring 65.000 sætte kryds på stemmesedlen.

Men det er kun de overenskomstansatte, som må strejke.

Resten kan give deres moralske støtte. Og så skal de betale et ekstra konfliktkontingent og i øvrigt passe deres normale arbejde. Konfliktkontingentet var i 1995 fastsat til 375 kroner om måneden - hvis det skulle være blevet til en konflikt. Også pensionisterne har stemmeret og betaler forhøjet konfliktkontingent.

Normalt varsler fagforeninger ikke konflikt for alle de medlemmer, som kan strejke. I DLF arbejder sekretariatet i organisationskontoret i øjeblikket - som led i den rutinemæssige forberedelse - på at udtage de kommuner, hvor skolerne i givet fald skal rammes.

Hvis der bliver konflikt, vil de strejkende få strejkestøtte fra DLF på gennemsnittet af deres tre seneste lønsedler.

Arbejdsgiverne kan svare igen ved at lockoute - det vil sige lukke ude fra arbejdspladsen - resten af de medlemmer, som kan lockoutes. Det er igen de overenskomstansatte. Derved kan arbejdsgiverne sørge for, at strejkekassen bliver hurtigere tømt.

Løbet er dog langt fra kørt efter den 26. februar. Lykkes det ikke at nå til et resultat, kan man forhandle videre. Enten alene, eller under ledelse af forligsmanden.

Hvis forhandlingerne bryder endeligt sammen, vil forligsmanden forsøge at udarbejde en mæglingsskitse. Den bliver så udsat for samme behandling med hovedstyrelse og urafstemning. Hvis et flertal siger ja, er aftalen i hus. Men skal den stemmes ned, gælder der nu en regel om, at både et flertal og mindst 25 procent af de stemmeberettigede skal stemme nej, før skitsen er forkastet.

Overenskomsterne på det offentlige arbejdsmarked udløber 1. april.