Debat

Delresultatet om decentral løn

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Tillidsrepræsentanter fra Skiveegnens Lærerforening forsamlet til møde i Skive den 18. februar 1997 udtaler følgende:

Tillidsrepræsentanterne finder aftalen meget uheldig og i modstrid med kongresvedtagelsen fra oktober 1996. I kongresvedtagelsen blev det slået fast, at foreningen skulle arbejde for en afskaffelse af den decentrale løn, og at skridt i den rigtige retning for eksempel kunne være en begrænsning af midlerne eller en organisationsopdeling.

Delresultatet om decentral løn indeholder ikke skridt i den rigtige retning. Dels er puljen forhøjet i forhold til indeværende overenskomstperiode, dels er organisationsopdelingen på hovedorganisationsniveau. Det betyder, at medlemmerne i den enkelte kommune ikke er sikret deres del af puljen, medmindre kredsene ser stort på principper og forsøger at indgå flest mulige aftaler.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Tillidsrepræsentanterne ser med stor alvor på denne omgåelse af endnu en kongresvedtagelse og står uforstående over for, at flertallet af hovedstyrelsen kunne tilslutte sig delresultatet.

Leif Primdal

kredsformand for

Skiveegnens Lærerforening

Powered by Labrador CMS