I skildringen af Tvind er lederen i Folkeskolen nummer syv særdeles uvidende, idet diskussionen om bestyrelsesposter på en privatskole føres ud fra meninger og moral - mens viden om de historiske forhold i 'vor tid' ikke bliver inddraget.

Siden begyndelsen af 70'erne har der været mindst fire skoleimperier, hvoraf alene Tvind inddrages i den offentlige debat. Imperiebygningen opstår, fordi der i bestyrelserne sidder mennesker, der ikke er valgt af og blandt forældrene. Styreformen er blevet oligarki, og den demokratiske kontrol med statsstøtten er blevet en illusion. Staten agerer, som om de enkelte skoler selv sørger for kontrollen, og privatskoleforældrene tror, at staten udfører kontrollen. I dette styringsmæssige vacuum bliver der god plads til lidt af hvert.

Eksempel et: En skoleform, der er knyttet til et anerkendt trossamfund, placerer i bestyrelsen en advokat, der notorisk ikke tilhører trossamfundet og heller ikke er forælder til elever på skolen.

Eksempel to: Et politisk parti, der er tæt knyttet til en specifik skoleform, bliver vitalt for en regerings overlevelse. I alle ændringer af privatskolelovgivningen bliver bestyrelsessammensætningen på en privatskole tabuemne.

Begge eksempler er fra dette årti og viser således, at viljen til demokrati på institutionsniveau ikke er indført, selv om de økonomiske midler netop er decentraliseret til institutionsniveau.

Lederskribenten kommer derfor skævt ind på den historiske virkelighed, idet de fingerede fædre og helt fiktive mødre i de private skolers bestyrelser helt legalt har haft ret til at sidde, hvor de sad, men de har skabt en økonomistyring, hvor generalforsamlinger ikke bliver afholdt, årsregnskaber ikke bliver lagt frem, valg af revisor er en gåde og de aktuelle bestyrelsesmedlemmer ikke træder frem for forældrene.

Den demokratiske styring med offentlige midler er under institutionsoligarki en illusion.

Danmarks Lærerforening kunne yde sit til at rydde op i det fingerede. Lærereksamen har ikke en beskyttet betegnelse. På privatskoleområdet udnævnes venner og bekendte af fingerede fædre og mødre til 'lærere', fordi den ansættende part er bestyrelsen. Personligt har jeg som privatskoleansat været udsat for at blive slået i hartkorn med fodterapeuter, børnehavepædagoger, industrimalere, psykiske patienter og en selvbestaltet agitator for Det Radikale Venstre. De private skoler har en grim historisk fortid, der knytter sig til bestyrelsessammensætningen og til den manglende beskyttelse af lærerprofessionen. Det er ikke et anliggende for domstolene, men netop et anliggende for Danmarks Lærerforening og Folketinget.

Birgitte Borgen Marcussen

Gentofte

Svar:

Det principielle i et retssamfund er, at alle er lige for loven. Det handlede Tvind-lederen om.

Det vedkommer ikke sagen, men lærere på privatskoler er ikke organiseret i Danmarks Lærerforening men i Frie Grundskolers Lærerforening.

Redaktionen