Debat

Forstyrrelsen

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Ifølge Politiken den 14. februar har forkvinden samt hendes dikkende lammehaler i hovedstyrelsen sagt ja, mange tak, til endnu en stramning af 'slik lederne bagi'-tillægget. 'Ja, men KL (Kommunernes Landsforening) havde lagt op til, at lokalslikningen skulle være på to procent', vil flertallet i hovedforstyrrelsen formodentlig forsvare sig med. 'Så rent faktisk er det en gevaldig sejr, vi har opnået ved, at lokallønnen kun er hævet med 12,5 procent'.

'Okay, kongressen havde godt nok sagt nej til lokalløn. Men hvad forstår en kongres sig på forhandlinger med KL'. Og så den trivielle: 'Det kunne have været meget værre'.

Fortsættes denne linje kan vi jo bare betale vores kontingent direkte til KL. (Så sparer vi også udgiften til en handlingslam hovedstyrelse).

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Og skulle vi rent faktisk ikke få vores del af fedtekagen, kan vi allerede om to år få dækket det ind.

Hurra, hurra fru Anni Herfort plus vedhæng. Det er vi da helt trygge ved, for hovedstyrelsen ved man da i hvert fald, hvor man har! (Nemlig i lommen på arbejdsgiverne).

For ikke at skæmme Hjerneåret kunne flertallet eventuelt nøjes med at kalde sig Forstyrrelsen.

Konsekvensen burde være, af forstyrrelse plus forkvinde med videre satte sig selv på total lokalløn, forstået på den måde, at medlemmerne ved urafstemning fastsatte disses løn i forlængelse af overenskomstforhandlingerne.

Dog burde det ikke være muligt at opnå negativ løn, selv om nogle havde fortjent det ved dumt og overlegent (gentagne gange) at gå imod flertallets ønsker.

Og skulle man være blevet klogere inden for overenskomstperioden, ville det selvfølgelig være således, at man kunne få dækket efterslæbet ind efter to år, hvis medlemmerne stemte herfor.

Alt i alt:

Sig nej til Anni Herfort, Forstyrrelsen og deres venner i KL.

Forlang fedterøvtillægget overført til den generelle lønramme.

Siger vi ja nu, fortsætter de med at tage røven på os.

Efterskrift. Det er nu rart at se forsiden påFolkeskolen nummer syv: Den store Tvind-betvinger (vort store, radikale blålys) afbildet uden overdelen af hovedet.

Der er dog trods alt nogen i redaktionen, der har sans for proportioner.

Jørgen Cseh

Baunebjergskolen

Humlebæk