Debat

Minister til undsætning

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Vagn Madsen, det er al ære værd, at du uforfærdet forfægter dine synspunkter. Blot er dine sproglige nyskabelser og sætningskæder for lange og for velgennemtænkte i en tid, hvor det almindelige er at udtrykke sig i slagord og hovedsætninger. Deraf den megen snak om middelalder og sorte skoler. Men nu kommer vor minister dig til undsætning. Senest taler han om fag, fag-fag og fag-faglige fag. Indtil han åbenbarer os forskellen, må vi trøste os med følgende udtalelse: 'Man opnår derimod en styrke ved at sige, at nu er seminarielærerne altså forpligtet til at tage hensyn til, at det er undervisningsfag, de har med at gøre.' Er der mon andre områder, for ikke at sige fag, hvor man opnår en styrke ved at sige noget selvfølgeligt? Eller ligger der i udtalelsen ligefrem en antydning af, at det talte ord er på vej tilbage til vor skole?

Finn Bærendorff

Elsted Skole

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Powered by Labrador CMS