Jeg gætter på, at far og datter har sat sig ind i et lukket rum og snakket om, hvad der var engang. De efterlader i hvert fald det indtryk, at alt omkring vores uddannelser står stille.

Ord fra undervisningsminister Ole Vig Jensen, der er møntet på direktøren på Dansk Teknologisk Institut, Niels Christian Nielsen, og hans 21-årige datter, Maj Cecilie Nielsen.

I deres bog, 'Verdens bedste uddannelsessystem', (Folkeskolen nummer otte og anmeldt i dette nummer af Folkeskolen) giver de udtryk for, at uddannelsessystemet er i dyb krise. Det billede kan Ole Vig Jensen ikke genkende. Han mener, at forfatterne i alt for høj grad skuer tilbage i tiden.

- Det er altid forfriskende med et oplæg til diskussion. Og jeg giver forfatterne ret i, at det er vigtigt, at vi har en vision for fremtiden. En vision, som vi kan koble udviklingen af vores uddannelser op på. Men bogen er ødelæggende for debatten, fordi forfatterne ikke tager højde for, at vi er i gang med at sætte ind på stort set alle områder, som de vil have gjort noget ved, siger Ole Vig Jensen.

- Et af de tydeligste eksempler er deres argument om, at en tredjedel af de unge aldrig får en uddannelse. Sådan er det ikke længere. Siden vi præsenterede redegørelsen 'Uddannelse til Alle', for et par år siden, har vi stort set fjernet frafaldet, siger Ole Vig Jensen.

Ifølge Nielsen og Nielsen er ulykkelige børn og uengagerede forældre folkeskolens største problem, men heller ikke på det punkt giver ministeren far og datter ret.

- Undersøgelser viser, at langt de fleste elever er tilfredse med at gå i skole. At sige det modsatte er en overdrivelse, der ikke gavner sagen, siger Ole Vig Jensen. Han erkender, at der findes en gruppe børn, som ikke trives.

- Det skal vi gøre noget ved. Ellers står vi med et problem. Men det er ikke kun skolens skyld. Hjemmet og de øvrige omgivelser bærer også en del af ansvaret. Derfor ser socialminister Karen Jespersen og jeg i øjeblikket på, hvordan institutionerne kan forberede børnene bedre på at komme i skole, herunder den sproglige stimulering.

Nielsen og Nielsen har ti bud på, hvordan det danske uddannelsessystem igen kan bringes på fode.

Et af dem er, at informationsteknologien ikke må ende som snak i uddannelsessystemet. Den fare kan Ole Vig Jensen ikke fåøje på.

- Vores plan for informationsteknologi er ganske konkret og i fuld sving. Men den kræver meget store investeringer og kan derfor ikke indføres overalt fra dag til dag, svarer Ole Vig Jensen.

Forfatterne betragter lektioner på 45 minutter som en gammeldags måde at organisere arbejdet på, men her peger Ole Vig Jensen på, at folkeskoleloven netop lægger op til nye arbejdsformer.

- Og det sker allerede på mange skoler, siger han.

Far og datter slår også med pisken efter lærerens U-, F- og Ø-tid. Her imødekommer ministeren dem. Han ser også gerne en opblødning på dette felt.

- På Sorø-mødet forrige år lagde jeg op til, at vi skulle tage en fordomsfri snak om lærernes arbejdstider for at se, om de indeholder barrierer mod folkeskolens udvikling. Det arbejde er vi i fuld gang med sammen med Danmarks Lærerforening, men det er klart, at vi ligger stille i øjeblikket på grund af overenskomstforhandlingerne, siger Ole Vig Jensen og understreger, at han ikke uden videre kan lave om på indgåede aftaler. Der skal to til at indgå en aftale, som han siger.

Ministeren er også enig med forfatterne om, at de basale færdigheder skal i international top.

- Det er også ved at ske, for eksempel gennem den omfattende indsats på læseområdet, siger han.

Til gengæld kan Ole Vig Jensen overhovedet ikke følge forfatternes fremtidsvision om, at pengene skal følge den enkelte elev eller studerende - en tanke, der bygger på traditionen om friskoler.

- Det er et ultraliberalt forslag, der formentlig vil være godt for de allerstærkeste - for dem, der selv har forudsætninger for at vælge. Men de svage bliver tabt, siger ministeren.

Ifølge Ole Vig Jensen ønsker han og de to forfattere det samme et langt stykke henad vejen. Men der er betydelig forskel på det tempo, de vil ændre tingene i. Mens Niels Christian Nielsen og Maj Cecilie Nielsen taler om en revolution, foretrækker ministeren et mere moderat tempo.

- En revolution er absolut ikke en dansk model, for vi lægger vægt på at få befolkningen med, siger Ole Vig Jensen og fremhæver folkeskoleloven som et godt grundlag at arbejde ud fra.

- Loven kræver, at lærerne ændrer vaner, holdninger og færdigheder. Det tager tid, for det er et stort system, vi har med at gøre. Men naturligvis skal vi udvikle skolen i takt med, at samfundet omkring os forandrer sig.

Henrik Stanek er freelancejournalist.