Kongresvedtagelse

Det besluttede DLF's kongres i oktober sidste år:

'Foreningen skal under aftaleforhandlingerne arbejde for, at den decentrale løn afskaffes for lærerne.

Skridt i denne retning kan være, at eventuelle midler til decentral løn begrænses, at foreningen får sin forholdsmæssige andel af lønsummen, for eksempel ved at midlerne overføres til puljen til de specielle krav, og at anvendelsen alene bygger på kollektive principper. Aftaleretten skal bevares.'

Lærere vil ikke have samarbejdet ødelagt af individuelle løntillæg. Det har kommunerne erfaret, når de har forhandlet decentral løn med kredsene. Og de kommunale arbejdsgivere har oplevet det under overenskomstforhandlingerne med Lærernes Centralorganisation. Det decentrale lønsystem skal afmonteres, har Anni Herfort forlangt.

Men sygeplejerskernes, pædagogernes og HK'ernes (Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark) forhandlere har trukket den anden vej.

- Vi har brug for de decentrale penge, har de sagt, og et kompromis mellem modsatrettede synspunkter skal blive snørklet. Derfor ser delresultatet om decentral løn ud, som det gør.

'Loftet' er hævet med 0,1 procent. Først og fremmest fordi amterne ellers ikke kunne finansiere de decentrale aftaler med blandt andre hospitalernes sundhedsgrupper.

Og 'gulvet' er forsynet med en automatisk faldlem, som sikrer, at decentrale penge, som er tiltænkt lærerne, automatisk ryger til 'genbrug' for alle lærere, hvis kredse og kommuner ikke kan enes om, hvilke grupper der skal have dem lokalt. Ved næste overenskomst kan de ubrugte decentrale penge anvendes centralt til alle mulige andre forbedringer for lærerne.

Hvis aftalen bliver til noget, er enhver kommune forpligtet til at bruge 0,5 procent af lønsummen decentralt til kommunens samlede personalegruppe. Men denne del er 'gratis' for lærerne. For den finansieres nemlig med de penge, som lærerne ellers havde tabt i den løbende overenskomstperiode, fordi DLF's kredse har sagt nej tak til de fleste decentrale penge på skoleområdet i 1995-96.

Hvad pengene skal bruges til, afgøres ved forhandling mellem kreds og kommune. Og DLF's kongres og hovedstyrelse kan fastsætte vejledende retningslinier, som kan sikre, at pengene ikke kan bruges som fedterøvstillæg til enkeltpersoner. Kredsene kan i stedet for indgå aftaler med kommunerne, så pengene bruges efter solidariske og kollektive principper.