Lærere i skatteklemme

Lærere kaldes til torskegilde, fordi de trækker computerudstyr fra på selvangivelsen

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Langt fra alle kommuner accepterer, at en lærer køber sig en computer, bruger den til forberedelse og trækker den fra på selvangivelsen.

Kommunerne er tilsyneladende ikke opmærksomme på, at Landsskatteretten har givet en gymnasielærer ret i, at han både kan få fradrag for sin computer, sin printer og for fagbøger om maskinens software. Kendelsen faldt i november 1995 og nåede således ikke at blive omtalt i den ligningsvejledning, Told- og Skattestyrelsen sendte ud til kommunerne for indkomståret 1995. Men afgørelsen vil blive taget med i 1996-udgaven.

- Hidtil har det været arbejdsgivernes opgave at sørge for computere til de ansatte, som har brug for at arbejde derhjemme. Men med kendelsen fra Landsskatteretten skal vi i flere tilfælde end hidtil acceptere, at for eksempel lærere kan trække en computer fra under rubrikken 'øvrige lønmodtagerudgifter', siger pressesekretær Niels Andersen fra Told- og Skattestyrelsen.

Han understreger, at man fortsat ikke kan trække en computer fra, hvis man køber den til privat brug eller i forbindelse med sine studier. Det er en betingelse, at man anskaffer den for at 'erhverve, sikre og vedligeholde' sin indkomst.

- Det skal altså være nødvendigt for læreren, at han forbereder sin undervisning på computer, siger Niels Andersen og tilføjer, at lærerens forhold desuden skal ligne gymnasielærerens. Det vil sige, at læreren ikke skal have mulighed for at forberede sig på skolens computere.

- Det vil altid bero på en konkret vurdering, om en lærer kan forberede sig på skolen eller ej. Hvis en skole for eksempel stiller 20 bærbare computere til rådighed for sine lærere, skal de i hvert fald ikke forvente at kunne afskrive deres egne computere, siger Niels Andersen fra Told- og Skattestyrelsen.

Skattechef Jørgen Broe Rasmussen fra Brædstrup hører blandt dem, der ikke vil anerkende, at en af kommunens lærere har trukket sin computer fra på selvangivelsen for 1995.

Ligesom Niels Andersen fra Told- og Skattestyrelsen understreger han, at en lærers arbejdsforhold skal ligne gymnasielærerens. Men han erkender, at han ikke ved, om lærerne overhovedet kan forberede sig på computerne på Brædstrup Skole, hvor den pågældende lærer underviser i dansk, matematik og husgerning.

Jørgen Broe Rasmussen vil også se beviser på, at en lærer bruger sin computer til at forberede opgaver, som eleverne skal løse via edb.

- Det er ikke nok, at læreren bruger sin computer til at skrive indbydelser til forældremøder, fordi det er lettere end at skrive dem på skrivemaskine eller i hånden. Han må komme med en plan for sin undervisning og en redegørelse over de opgaver, hans elever løser via skolens computere, siger Jørgen Broe Rasmussen.

I Tidsskrift for Skatter og Afgifter kommenterer skattechef Bent Madsen fra Søndersø Kommune kendelsen om gymnasielæreren. Og han er ikke i tvivl om, at den også bør komme lærere i folkeskolen til gode.

- Som skatteyder skal man naturligvis godtgøre sine fradrag, men en lærer skal ikke stille med detaljerede beskrivelser af sin undervisning. Det er nok, hvis han henviser til sine fags læseplaner og bekendtgørelser, og det her fremgår, at han skal integrere edb i undervisningen. Så må det være op til os at finde disse bekendtgørelser. Det skal læreren ikke bruge tid på at kopiere til os, siger Bent Madsen og henviser til, at Landsskatteretten netop lagde vægt på, at bekendtgørelsen for gymnasiet nævner, at edb skal integreres i undervisningen.

- Kendelsen er den nyeste på området, og da det er vores opgave også at finde det, der taler til fordel for skatteyderen, føler jeg mig beskæmmet over systemet, hvis nogle af mine kolleger rundt om i landet ikke kender kendelsen. Der er ingen undskyldning, siger Bent Madsen og tilføjer, at landets skattevæsener får tilsendt Tidsskrift for Skatter og Afgifter gratis.

Der er dog håb forude. Landsskatterettens kendelse er med i Ligningsvejledningen for 1996, og så kan lærere, der i første omgang har fået afslag på deres fradrag, bede om at få taget sagerne op igen ved at henvise til, at der nu gælder nye retningslinier på området. Hvis ikke det hjælper, kan man klage til skatteankenævnet.

Landsskatterettens kendelse i gymnasielærerens sag blev omtalt i Folkeskolen nummer 17/1996.

Henrik Stanek er freelancejournalist.