Lille gevinst

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Selv om man får skattevæsenet til at acceptere, at man har brug for en computer derhjemme, skal man ikke forvente den store gevinst. Hvis man for eksempel køber en computer til 20.000 kroner, skal man vente i fire år, før der for alvor er noget at hente.

På grund af bundgrænsen for fradrag kan man ikke trække de første 3.900 kroner fra. Dernæst går skattevæsenet ud fra, at man også bruger computeren privat, og vil normalt kun godkende et fradrag på 50 eller 75 procent af prisen.

Et eksempel:

I år et køber en lærer en computer til 20.000 kroner. På grund af almindelige afskrivningsregler kan han maksimalt afskrive 30 procent af saldoen per år, så det første år bliver computeren nedskrevet til 14.000 kroner, altså en afskrivning på 6.000 kroner. På grund af de 75 procent fordeles afskrivningen med 1.500 kroner til privat brug og 4.500 kroner til fradrag. Men så skal bundfradraget på 3.900 kroner trækkes fra de 4.500 kroner. Det giver et fradrag på blot 600 kroner tilbage.

I år to hedder udgangspunktet 14.000 kroner. 30 procent heraf er 4.200 kroner, hvoraf de 3.150 kan trækkes fra. Men beløbet bliver ædt op af bundfradraget.

I år tre står computeren til 9.800 kroner, men af hensyn til selvangivelsen i år fire nøjes læreren med at nedskrive computeren med 13 procent, svarende til 1.274 kroner. Beløbet ligger langt under bundfradraget, men det bringer computerens værdi ned på 8.526 kroner i år fire. Da beløb under 8.600 kroner kan afskrives fuldt ud, er der penge at hente her. Dog skal læreren stadig trække de 3.900 kroner fra, så det reelle fradrag bliver på 4.626 kroner.

Over fire år opnår læreren en samlet skattefordel på 5.226 kroner af købsprisen på 20.000 kroner.stan