Efter mange års tøven og små skridt på stedet er en begyndende professionalisering på vej, når det gælder danske folkeskolelæreres efteruddannelse på IT-området.

Især etableringen af Sektornettet og folkeskolens nye krav om edb-integration i undervisningen har fået en række kommuner til at anlægge en mere præcis strategi på området, fortæller afdelingsleder Henning Bentzen, Danmarks Lærerhøjskole (DLH) i København.

- Vi indgår i øjeblikket flerårige aftaler med kommunerne om efteruddannelse som en del af deres samlede IT-handlingsplaner på folkeskoleområdet.

IT-udbygningen og Sektornettet kræver enorme investeringer.

Kommunerne vil sikre, at lærernes efteruddannelse følger med, så investeringerne kan udnyttes.

Det hjælper ikke, at man har maskinerne, hvis ikke de kan bruges, siger han.

Kommunerne har ikke glemt de fejlslagne investeringer i Piccolinesystemet og forsøger at undgå en gentagelse. Men det er langt fra alle, som har en klar strategi, erkender Henning Bentzen.

- Jeg er dybt bekymret for, om vi på dette område får a- og b-skoler. Den bekymring deles af mange andre i systemet, siger han.

I Københavnsområdet, som Henning Bentzens afdeling på DLH leverer kurser til, er i øjeblikket halvdelen af kommunerne i gang med en systematisk ITplanlægning, hvor lærernes efteruddannelse indgår som et element.

Der bliver desuden sat ekstra ressourcer af til Ø-timer for edb-vejlederne, så de kan fungere som rådgivere for kollegerne i dagligdagens forsøg med edb i undervisningen, fortæller han.

Samarbejdet med DLH foregår i stigende grad ved, at konsulenter skræddersyr kurser og projekter til enkelte kommuner og fungerer som vejledere og undervisere lokalt på skolerne.

Kurserne skal passe sammen med den hardware, som skolerne har investeret i. Og efteruddannelsen fungerer bedst, hvis den tager udgangspunkt i de konkrete pædagogiske problemer, som teknologien fører med sig.

Udbuddet omfatter alt fra elementære pc-færdigheder til edb-projekter for et team af lærere.

Flere forsøg i de senere år, blandt andre Janusprojektet, har eksperimenteret med denne model.

Fysiklærer Sonja Rasmussen fra Skjoldhøjskolen i Århus er en af dem, som har erfaringer med et integrere edb i undervisningen.

Som et led i Janus-projektet har skolens ældste klasser skullet bruge edb i samtlige fag, og det betød en kraftig efteruddannelse af de otte lærere, som er tilknyttet projektet.

- Det kræver masser af tid og masser af fritid. Man bliver aldrig fortrolig med en pc, hvis ikke man bruger den hjemme hos sig selv. Mit råd til andre lærere er, at de skal se at få en maskine hjem og arbejde med den der, også i fritiden. Det er der nok mange, der vil stejle over, siger hun.

Skjoldhøjskolens otte lærere startede før forsøget gik i gang med et uge-kursus i de basisprogrammer, som eleverne skulle arbejde med.

De havde valgt tekstbehandlingsprogrammet Works, fordi det er integreret med et regneark og en database.

Straks efter kurset blev der installeret en pc derhjemme, og her foregik den daglige træning i software-systemerne.

På selve skolen skulle alle lærerne slås om en enkelt maskine til forberedelse. Så her var der ingen mulighed for at øve sig, fortæller hun.

Allerede 14 dage inde i projektet var lærerne igen på kursus, og i alt har de gennemgået tre uge-kurser. Desuden har vejledere fra Danmarks Lærerhøjskole i København været på skolen på enkelte kursusdage og i enkelte evalueringstimer undervejs.

Efteruddannelsen fortsætter. Nu er det Internettet og et kursus om lydfiler, der er på programmet. Tidligere er basispakken suppleret med et præsentationsprogram og et layoutprogram, som både lærere og elever nu er fortrolige med.

Har det været besværet og tiden værd?

- Det er spændende at arbejde med børn og edb. Men det kræver, at du skal kunne programmerne fuldstændigt selv. Du skal have god samvittighed og overskud i undervisningssituationen. Man løber ind i mange problemer undervejs, siger Sonja Rasmussen, der har haft overraskende gode erfaringer med at lade de ældste elever arbejde med basisprogrammer. Men som er mere tvivlende, når det gælder den faglige edb-integration.

- I fysik skal de ikke lære at skøjte rundt og løse opgaverne ved at klikke med en mus. De skal lave forsøgene i hånden. Ellers lærer de ikke processerne at kende. Og med to ugentlige fysiktimer er der grænser for, hvor meget man kan nå, siger hun.

Trods forbehold og usikkerhed vil indførslen af IT i folkeskolen stille helt nye krav til lærerne fremover, mener docent Mogens Lyster, DLH.

Han er konsulent på højskolens institut for matematik, fysik og informatik og har været med til at udvikle en lang række elementære og specialiserede kurser om edb-integration.

- Informationsteknologien virker som en væsentlig udviklingsfaktor og vil ændre skolens måde at fungere på. Det bliver nærmest umuligt at opfylde folkeskolens nye krav om tværfagligt samarbejde, undervisningsdifferentiering og integration af edb i alle fag, hvis ikke man lærer sig den ny teknik.

Det er også en af grundene til, at man er holdt op med at 'pjatsnakke' om IT-efteruddannelse og nu gør noget ved sagen, siger han men peger på, at IT aldrig kan gøre dårlig undervisning bedre. Kvaliteten afhænger stadig af den enkelte lærers indsats.

- Men IT-niveauet på den enkelte skole vil kunne udstille, hvad der sker på andre niveauer. Om lærermiljøet er i stand til at omstille sig, om der sker noget med det tværfaglige samarbejde. Og selvfølgelig kan det ikke undgås, at der kommer et pres fra eleverne, jo flere der rører ved teknikken derhjemme. Men i det pres kan godt vendes til en styrke, mener han.

Helle Baagø er freelancejournalist.

Det kræver masser af tid og masser af fritid. Man bliver aldrig fortrolig med en computer, hvis ikke man bruger den hjemme hos sig selv

Informationsteknologien virker som en væsentlig udviklingsfaktor og vil ændre skolens måde at fungere på