Debat Kommentar
0   336

Information til forskel

'Vi skal opdage Nordpolen, sagde Jacob.

Åh! sagde Peter Plys. Hvad er Nordpolen?

Artiklen fortsætter under banneret

Det er sådan en, man opdager'.

Politikernes svar på tidens krav til skolen er det edb-formidlede projektarbejde. Computeren skaber ikke situationen, men den synes at være et perfekt redskab og medie for planlægning, gennemførelse og formidling af den type undervisning. Når maskiner og programmer er indkøbt, lærerne efteruddannet og skolerne bygget om, er der vel ikke flere forhindringer? Jo, for den gamle skoles nisse kan meget vel flytte med over i den nye. Nissen har et navn, han hedder information. Informationer i skolen er jo ikke noget nyt, og hvis den gamle nisse og hans forståelse af, hvad informationer er, flytter med, sker der kun overfladiske forandringer. Vi skulle måske så overveje at bruge pengene til noget andet?

Det nye ved informationssamfundet er ikke informationerne, men mængden af dem, den hastighed, de vokser med, og den rolle, de spiller i samfundet. Det nye ved informationssamfundet er valget af, hvad der er information. Den gamle skoles reproduktion af informationer skal erstattes af den nye skoles begrundede selektion og kombination af informationer. Vægten forskydes fra information som fact til eleven, der vælger den som information. Det harmonerer meget dårligt med den klassiske informationsteori, der ser information som en ting, der kan oplagres, transporteres og formidles gennem kanaler fra et sted til et andet. Modellen interesserer sig for tre ting. Hvor nøjagtigt kan informationen transmitteres? Hvor præcist overfører informationen den nøjagtige betydning? Og hvor effektivt påvirker informationen modtagerens handlinger? Formålet er reproduktion og kontrol: Lærer hun lektien? Køber hun varen? Stemmer hun rigtigt? Tager hun toget i stedet for bilen?

Meningen er 'kommunikativ effektivitet', forstået som svaret på spørgsmålet om, hvordan den maksimale mængde information sendes mest effektivt gennem en given kanal, og hvordan resultatet (viden, adfærd) måles? Modellen, der er velkendt fra undervisning, lærebøger, reklamer med videre, opfatter og fremstiller sig selv som neutral formidling af objektive facts. Lærerens rolle er 'formidlerens', gennem hende kanaliseres videnskabens resultater som faglig viden til den uvidende elev.

Den klassiske model har stor betydning for de matematikere og teknikere, der skaber den informationsteknologiske hard- og software. Men modellen holder ikke stik, når det gælder den menneskelige 'software'. Vi er ikke computere. Vore informationer er bearbejdede oplysninger om udvalgte træk ved det, vi skaffer os informationer om. Vi konstruerer viden om verden ved at samle informationerne i sammenhængende klynger i 'fag' og 'videnskaber'. Informationer er ikke ting, der måles, men forhold, der vælges, og det er os, der vælger, ikke omvendt. Viden om verden er vores konstruktion af verden, ikke verden selv. Vi 'modtager' ikke noget, vi skaber det selv, men vi gør det ikke ud af den blå luft. Vi møder verden med en skelnen: 'det er/det er ikke' og en forskel: 'det betyder/det betyder ikke'. Når vi har gjort det et par gange eller tusind, har vi skabt vores egen verden ud af alle forskellene (kulturen, gruppen, den enkeltes liv). Information er en forskel, der gør en forskel med os selv som udfarende kraft. Derfor er informationer altid 'om noget/ for nogen'. De kommer af forudforståelse, forventninger, relevans, betydning, mening og værdi; de er et forhold mellem os og omverdenen formidlet gennem de forestillinger, vi gør os om verden. Alt sammen forhold, der er fraværende i den traditionelle model for information, men inddrages af de fleste lærere og lærebøger for at få det til at fungere. Spørgsmålet er, om det er nok i forhold til informationssamfundets krav til skolen?

Det giver sikkert en masse spændende, motiverende, 'interaktive og tværfaglige' undervisningsmaterialer på cd-rom og adgang til allerede kendte informationer på skolenettet. Det skal vi selvfølgelig, men vi kan også bruge computeren til det, den er virkelig god til: producere informationer, nedbryde faggrænser og opbygge ny viden. Ud over maskiner, programmer, efteruddannelse og nye bygninger trænger skolen til nogle nye begreber, der matcher det egentligt nye ved informationssamfundet.

Computeren tager os et skridt op ad historiens køkkentrappe, fordi den integrerer alle hidtil kendte informationsteknologier. Informationer og viden giver uddannelse, kun egne erfaringer giver den personlige dannelse, der skal til for at finde nye veje. Det kan gøres ved at erstatte kontrol og reproduktion med fornyelse og produktion og ved at lære børn at gøre en forskel, der gør en forskel under konstant forhandling om, hvori forskellen består. For informationer er lige som Nordpolen noget, man opdager. Informationer findes ikke - de opfindes, hvis man som Peter Plys får lov.

Seminarielærer, cand.mag.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

LÆS OGSÅ