Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Så skete det igen. Denne gang i Folkeskolen nummer seks, hvor det er Erik Clausen, der 'tager os i skole'.
Og det er lige efter bogen. Hele tidsåndens repertoire af skolekulturelle platheder flyder i en lind strøm. Fra det søgte provokerende til det - ja, tro det eller ej - nostalgiske. For i gamle dage, da Clausen var elev, interesserede lærerne sig for eleverne! Og han har hørt et nutidigt tilfælde om skændig uinteresse fra lærerens side! Et typisk eksempel på en ammestuehistorie!
Han - altså Clausen - hører til denne skare af grænseoverskridende brugskulturelle rekvisitter, der efterspørges, når kaninavlerforeningen holder generalforsamling - og skal gejles lidt op. Eller som i nærværende tilfælde - desværre - hovedperson i en artikel i Folkeskolen. De er altid gode for at give folkeskolen og lærerne et spark. Er så dejligt ansvarsfrie. Har ikke selv noget i klemme. Men de ved alt, gennemskuer alt og har løsninger på alt!
Læg især mærke til artiklens største åndfuldhed: 'Der er for meget ro og orden i folkeskolen!' Må man ikke ubetinget beundre en så kvalificeret betragtning?
Det er som en spaghettiwestern: Overdrevne effekter og en usandsynlig handling, når disse producenter af smarte synspunkter folder sig ud. De tilhører et udrykningshold, der altid er leveringsdygtige af åndelig indavl - selvfølgelig til en fyrstelig betaling! Så er hensigten, at vi almindelig dødelige vellystigt lader os rise af de forkælede brokkedengser!
Men - for fanden - hvor er deres opblæste betydningsfuldhed irriterende. Jeg kan ikke bruge deres pseudointellektuelle fastfood til noget som helst. For jeg færdes i den virkelige skoleverden. Jeg kan ikke nøjes med at slentre rundt og strø kvikke bemærkninger i grams. Nej, jeg er der hver dag! Også til det trælse og opslidende.
Ansvaret er mit, når Carina og Martin skal have brug-bar bagage med sig ud i det pulserende liv. Her dur de Clausenske vindfrikadeller ikke.
Derfor bedes Clausen og kompagni holde snabelen sammenrullet. Vi skal nok selv skabe orden i eget hus - uden indblanding - tak!
Niels Christian Christensen
Bagterpskolen, Hjørring
