Et rigtigt skridt

19 medlemmer stemmer for fortsatte forhandlinger, fem er imod

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Onsdagen blev til torsdag, inden der blev stemt om den decentrale løn på hovedstyrelsesmødet i sidste uge. Midt på aftenen kom Anni Herfort hjem med et delresultat, og efter godt tre timer med præsentation, spørgsmål og diskussion sagde et flertal ja.

19 medlemmer stemte for, at Anni Herfort skal fortsætte overenskomstforhandlingerne sammen med de øvrige kommunale lønmodtageres organisationer. Fem hovedstyrelsesmedlemmer stemte imod. Delaftalen om decentral løn går ikke i den rigtige retning, mente de. Derfor skal lærerne sige fra nu og satse på at få noget bedre i Forligsinstitutionen.

- Jeg kan ikke anbefale, at vi fortsætter. Vi må sige nej og markere, at decentral løn ikke er acceptabel for lærere, sagde Anders Bondo Christensen.

Men Bjarne Krogh og en lang række andre argumenterede imod.

- Hvis vi forlader bordet nu, så sætter vi os totalt udenfor. Vi kan ikke komme i gang med de specielle forhandlinger, advarede han.

Og Henrik Billehøj mindede om, at et nej også ville være et farvel til forhandlinger om nye lønformer, som jo blandt andet skal afskaffe den decentrale løn.

Mellem sådanne yderpunkter foregik hovedstyrelsens diskussion, og de spørgsmål, man søgte svar på, lød:

- Er delresultatet om decentral løn 'et skridt i den rigtige retning', som kongressen har foreskrevet?

- Er delresultatet så dårligt, at det kan begrunde, at DLF skal smække med døren og sætte sig uden for forhandlingerne?

- Den decentrale løn har aldrig været det afgørende for mig, det er meget vigtigere, at vi bliver ved bordet, det er en god beslutning om nye lønformer, vi har taget, sagde Rigmor Jark.

Karsten Holst fandt ikke, at resultatet var optimalt, men det ville være katastrofalt, hvis foreningen stod af nu, sagde han.

- Aftalen betyder en forværring, mente Astrid Schjødt Pedersen, og Lotte Lange sagde, den på alle mulige måder var værre end den eksisterende ordning.

Når vurderingerne kunne være så forskellige, skyldes det blandt andet den forskellige politiske vægtning af aftalens elementer:

- På papiret hæves loftet fra 0,8 til 0,9 procent. Det er et skridt i den forkerte retning.

- Men det kommer ikke til at betyde noget, for oppe i den ende skal kommunerne selv finansiere, lød modargumentet.

- De første 0,5 procent finansieres med penge, som allerede er betalt ved overenskomsten i 1995. Dertil kommer, at lønmodtagernes forhandlere i Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO) har aftalt, at de penge, som ikke bruges decentralt, kanaliseres tilbage, så de kan bruges centralt. Det er et skridt i den rigtige retning. Det er sådan en 'organisationsopdeling', kongressen også pegede på.

- Jamen, vi får ikke det hele. Det er ikke sikkert, at beløbet fra 0,5 til 0,7 procent går til os, lød argumentet imod.

Det samlede resultat i hovedstyrelsen blev, at 19 var for fortsatte forhandlinger. Imod stemte Anders Bondo Christensen, Astrid Schjødt Pedersen, Vivi Hansen, Lotte Lange og Ernst Øxner. Søren Eske Christensen stemte hverken for eller imod. Københavns Lærerforenings to repræsentanter, Jan Trojaborg og Palle Rom, advarede begge mod et nej, da det også vil skade københavnerlærerne. (De har ikke stemmeret i hovedstyrelsen om overenskomstsprøgsmål, da Københavns Lærerforening selv deltager direkte i forhandlingerne.)

Efter tidsplanen skal den sidste forhandling foregå den 26. februar, og hvis parterne bliver enige, skal medlemmerne derefter sige ja eller nej til det samlede resultat ved en urafstemning.-th