Fraregnes de første århundreder af inkvisitionens historie, hvor kættervirksomheden nærmest indskrænkede sig til at anklage pavekirken for at forsage en klædelig ydmyghed og fattigdom og i stedet for gøre sig til i pragt, magtstræb og rigdom, hvilket med brug af Carl Ejner Madsens historiske paralleldragning vel nærmest må sammenlignes med folkeskolelovens ideologiske våbendrageres kætterske jamren over de manglende midler, der ikke er fulgt i hælene på deres beundrede folkeskolelov, så skal man altså helt hen til midten af 1500-tallet, før kætteriet blev til virkelige angreb på den katolske kristendomsforvrængning. Og hvis Carl Ejner Madsen så vil være så venlig i overensstemmelse med korrekt sammenlignende historieudlægning selv at påtage sig inkvisitorens fordømmende rolle over for den, der formaster sig til at angribe den lighedsideologisk funderede udelte skoles åndsnivellerende middelmådighedsstræbende fordummelse af kommende generationer, og som herudover blotlægger løgnen om den mystificerede hokuspokussnak om en meningstom undervisningsdifferentierings muligheder for at lade individet komme til sin ret i danmarkshistoriens mest individfjendske skole, så paralleliseres der altså mest korrekt til inkvisitionen som magtens værn, således som den fungerede for fire-fem hundrede år siden.

Vagn Madsen

viceskoleinspektør

Brønderslev