Den britiske skolerevolution

To elever har sagsøgt deres tidligere skoler, fordi de fik lave karakterer - i Storbritannien, hvor både elever, lærere og skoler kan dumpe

Publiceret

To englændere har sagsøgt deres tidligere skoler, fordi de fik en dårlig afgangseksamen.

Den 17-årige dreng og den 17-årige pige har nemlig papir på, at undervisningen var utilstrækkelig og lærerne for sjuskede. Det vurderede et korps af inspektører fra Ofsted, Office for Standards and Education, som inspicerer alle offentlige skoler i Storbritannien.

Det er første gang i landets historie, at en skole slæbes i retten og anklages for dårlig undervisning. Men sagen kommer ikke bag på John Bangs, der leder undervisningspolitikken i landets største fagforening for lærere, National Union of Teachers, NUT.

- Den konservative regering har indført en markedsideologi, som har forvandlet eleverne til forbrugere. Retssagen er et tegn på, at folk er blevet mere forbrugerbevidste på skoleområdet. Men den er også et skridt mod en amerikanisering, hvor man sagsøger alle mulige serviceorganer, mener John Bangs.

Vinder de to teenagere, skal skolerne betale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og for omkostninger ved at tage ekstra undervisning. Det ventes at udløse en bølge af søgsmål fra andre elever med dumpekarakterer.

Sagerne føres af advokaten John Rabinowicz, som blev landskendt sidste år, da han stævnede Shene School i London, fordi den ikke standsede mobningen af en elev sidst i 1980'erne. 'Mobbe-sagen' var den første af sin art, og den endte med et forlig, som betød, at eks-eleven, den nu 20-årige Sebastian Sharp, fik 30.000 pund (300.000 kroner) i erstatning.

De konservative har revolutioneret skolesystemet med en stribe reformer:

- Indførelsen af et detaljeret pensum (national curriculum), som har til hensigt at sikre en ensartet undervisning i alle skoler og ikke overlader meget til lærernes fantasi.

- Flere prøver og eksaminer. Eleverne testes, når de er 7, 11, 14 og 16 år.

- Ofsted-inspektionerne, der skal måle skolernes og lærernes kvalitet.

- Offentliggørelse af karakterlister med eksamensgennemsnit og 'pjækkeprocent' (fravær uden gyldig grund). Disse lister trykkes i aviserne og studeres ivrigt af forældre, der skal vælge skole til deres børn.

* Indførelsen af selvstyrende skoler. Er der flertal blandt forældrene på en kommuneskole, kan den rive sig løs fra skolevæsenet og få penge direkte fra Undervisningsministeriet. De blev lanceret i 1989 som en 'håndsrækning' til forældre, der ønskede at slippe væk fra de 'venstreorienterede byråds' sløseri med pengene, som daværende undervisningsminister, Kenneth Baker, udtrykte det.

På St. Michaels School i London er lærerne stressede. Der afholdes prøveeksaminer i mange af klasserne. En dreng, der har glemt sit slips, får en reprimande af viceskoleinspektøren, og et par fjantede, 11-årige tøser får forbud mod at drive rundt på gangene.

Årsagen til den anspændte stemning kommer snart frem: Det er ikke kun eleverne, der skal til eksamen, men hele skolen. Om et par uger rykker cirka 14 inspektører fra Ofsted ind i kontorerne og klasselokalerne og gennemgår økonomien, udspørger eleverne, vurderer undervisningen og giver lærerne karakterer på en skala fra et til syv. Jo højere, desto værre. Hvis en lærer får seks eller syv, får skolelederen besked, så han eller hun kan gribe ind med en advarsel, som kan blive første trin mod en fyringssag.

- Alle lærere skal lave detaljerede lister over undervisningens indhold, elevernes niveau, og hvad de vil gøre for de svage elever. Listerne skal også gennemgås af Ofsted. Jeg har allerede skrevet 150 sider, fortæller geografilærer Brendan Harrington og viser en dynge tætskrevne A4-ark frem.

- Papirarbejdet er vokset i takt med de mange reformer. For eksempel har vi skiftet læseplaner tre gange de sidste seks år. Det er komplet latterligt, lyder geografilærerens dom over systemet.

Efter fem dages besøg skriver Ofsted-inspektørerne en rapport om skolen, som sendes til samtlige forældre og offentliggøres på Internet. Dømmes undervisningen eller ledelsen for dårlig, skal skolen udarbejde en handlingsplan, som følges op af en ny inspektion. Dumper skolen atter, kan undervisningsministeren vælge, om den skal lukkes eller drives videre under direkte opsyn fra staten.

Over 200 skoler er dumpet siden 1993. Deriblandt Windmill School i det sydlige London, som fik følgende skudsmål af Ofsted: Undervisningens kvalitet er utilstrækkelig i over en tredjedel af alle timer . . . Lave forventninger er udbredt over hele skolen . . . Der er for lidt opmærksomhed om den mellem- og langsigtede planlægning, og der er få fremskridt fra år til år.

Skolens skæbne er ikke afgjort endnu, men både skoleleder og viceskoleinspektøren har søgt nyt arbejde.

Men St. Michaels School har næppe noget at frygte. For her er der tydelige fremskridt i karaktererne. Forrige sommer fik 25 procent af de 16-årige elever mindst fem høje karakterer (mellem A og C) ved deres afgangseksamen. Sidste sommer var gruppen af topscorere vokset til 36 procent. En fremgang, der skyldes hårdt arbejde, forklarer en stolt viceskoleinspektør, Eileen McSorley:

- Forrige år besluttede vi, at der skulle ske noget. Så vi lavede handlingsplaner og målsætninger for alle eleverne og indviede forældrene i planerne. Vi gættede på, hvor højt hver enkelt barn ville nå, og oprettede studieklubber efter skoletid og pressede eleverne til at møde op. Det har givet bonus, siger hun.

Fremgangen betød, at St. Michaels School rykkede adskillige pladser op på karakterlisten, og at antallet af elever, der søgte ind på skolen, blev fordoblet mellem 1995 og 1996.

St. Michaels blev selvstyrende i 1993, fordi forældre og ledelse vurderede, at kommunen brugte for mange penge til administration. Nu kommer pengene direkte fra statskassen, og der er blevet råd til nye fysiklokaler og computere.

Kritikerne hævder, at den konservative revolution har skabt et menneskefjendsk karakterræs. Et kapløb, som spiller skolerne ud mod hinanden og forvandler ledere og lærere til marketingeksperter, som fokuserer på overfladiske resultater og lader de svage elever i stikken.

Selv om der lægges mere og mere vægt på karakterer, er der kun opnået langsigtede forbedringer i undervisningen på cirka ti procent af de britiske skoler, vurderer David Jesson fra York University og John Gray fra Homerton College, som har kulegravet karaktersystemet. Ifølge avisen The Independent opfordrer de skolerne til at fokusere mere på kvalitet og mindre på kvantitet.

Men de kommende reformer fra Undervisningsministeriet bliver også kvantitative. Fra i år skal karaktererne for de 11-årige elever offentliggøres, så primary-skolerne også kommer med i karakterræset. Samtidig har undervisningsminister Gillian Shephard planer om at betale skolerne efter deres eksamensresultater. Et pilotforsøg for 14-19-årige elever starter til foråret.

- Det er forkert at måle undervisning i penge, men det er præcist, hvad der er ved at ske. Et præstationsbaseret tilskudssystem vil presse skolerne til at sortere eleverne endnu mere, end de gør i dag, advarer John Bangs fra National Union of Teachers.

Men det er ikke sikkert, at undervisningsministerens drøm om penge for gode karakterer går i opfyldelse. For der er snart parlamentsvalg, og ifølge meningsmålingerne vil oppositionspartiet Labour vinde for første gang i 17 år. Labours leder, Tony Blair, har lovet at skære klassekvotienterne for de fem-syv-årige elever ned til højst 30, åbne sommerskoler for børn med læsevanskeligheder og gøre det lettere at fyre dårlige lærere. Men bortset fra det kniber det med konkrete løfter.

En talsmand fra Labours undervisningskontor oplyser, at arbejderpartiet vil bevare karakterlisterne og Ofsted. Inspektørerne slipper dog ikke med at bedømme skolerne. De skal også hjælpe med at løse problemerne.

Thorkil Green Nielsen er freelancejournalist.

Lærerne klagede over, at en 14-årig dreng havde taget fransklæreren på brysterne, og at en 14-årig pige havde smækket en dør i ansigtet på sin lærer

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.