Lige inden jul nåede Folketinget at vedtage ændringer i forligsmandsloven. Det vil sige den lov, som regulerer, hvordan man skal stemme om mæglingsforslag, der er fremsat af forligsmanden.

Hvis de nye regler havde været gældende i 1995, ville lærernes nej til forligsmandens mæglingsforslag have ført til en konflikt.

De nye regler er et forsøg på at rette op på de stadigt faldende stemmetal ved urafstemningerne. Med de gamle regler var det efterhånden blevet næsten umuligt at få stemt et resultat ned. Mange mener, at det fik den følge, at færre gad ulejlige sig med at stemme.

Tidligere skulle mindst 35 procent af samtlige stemmeberettigede sige nej, hvis et forslag skulle forkastes, uanset hvor mange der stemte.

I dag kan et forslag stemmes ned med simpelt flertal - hvis flere end 40 procent sætter et kryds. Er det færre, som krydser deres mening af, skal der i alt være mindst 25 procent af de stemmeberettigede, som vender tommelfingeren nedad, altså ti procent færre end før.

I 1995 stemte 28,7 procent af samtlige stemmeberettigede nej. Mæglingsforslaget gjaldt ikke kun lærerne, også de øvrige LC-organisationer (Lærernes Centralorganisation) var med. Det var dengang for lidt til at forkaste forslaget, fordi loven krævede, at 35 procent af alle stemmeberettigede skulle sige nej, hvis et mæglingsforslag skulle forkastes. Men i dag ville det samme stemmetal føre til et nej.

Stemmeprocenten var dengang 56,4 procent.

Desuden er der ændret i reglerne om sammenkædning af mæglingsforslag. Det er nu blevet lidt vanskeligere - men ikke umuligt - for forligsmanden at sende alle overenskomsterne ud til samme urafstemning og på den måde få vedtaget en ny overenskomst, selv om dem, den omfatter, ikke går ind for den.hbj