Nyt blad

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Første nummer af 'Frie Grundskoler' kom på gaden den 22. januar, og bladet er det nye fagblad for medlemmer af Frie Grundskolers Lærerforening (FGL).

Tidligere har FGL lavet blad sammen med Danmarks Realskoleforening, men samarbejdet omkring 'tidens skole' blev opsagt efter en beslutning på FGL's repræsentantskabsmøde i november 1995. Og nu er der altså et nyt blad på banen.

'Frie Grundskoler' vil udkomme 18 gange om året. Stofområdet er det samme som i 'tidens skole', men det pædagogiske bliver opprioriteret, og der kommer forskellige nye klummer i bladet.