Idræt
0   288

Vor Frue i form

Hver morgen fra mandag til torsdag tager 100 elever og 12 lærere sig en løbetur

Jo, vi er da tit ude for, at eleverne ikke rigtigt gider løbe de tre kilometer, når vejret er surt. Men når løbeturen er overstået, og de har fået deres bad, er de nu altid godt tilfredse, fortæller Lone Feld, lærer på Vor Frue Skole ved Roskilde.

Det er næsten ni år siden, at den lille skole med 100 elever og 12 lærere indførte morgenmotion for samtlige elever fra mandag til torsdag, og den ugentlige løbetur har lige siden været en fast tradition. De øvrige dage startede eleverne skoledagen med rulleskøjteløb, fodbold, atletik, lege i skoven og andre former for idræt.

- De første to år fik vi støtte fra Folkeskolens Udviklingsråd, så vi kunne tilbyde eleverne morgenmotionen som ekstratimer, fortæller Lone Feld, som var leder af forsøget og stadig underviser på skolen.

- Da støtten stoppede efter to år, var erfaringerne så gode, at vi var enige om at fortsætte med den fælles morgenidræt i så vid udstrækning som muligt. Løsningen blev, at vi slog al idrætsundervisning på skolen sammen i morgentimerne. Fem lærere og børnehaveklasselæreren har siden stået for idræt for alle på tre af ugens dage, og mandag er fast løbedag.

Artiklen fortsætter under banneret

- Den fælles start på dagen har rystet eleverne fantastisk godt sammen på tværs af køn og alder. Krudtuglerne får brændt deres energioverskud af, så de er langt roligere resten af dagen, og de stille piger tør mere i frikvartererne og i de andre fag.

- Vi kan tydeligt mærke, at eleverne ikke er nær så oplagte om fredagen, når de ikke har fået rørt sig. Og vi hører ofte fra elever, der skifter til en anden skole efter 7. klasse, at de savner morgenidrætten.

I de første år med forsøget blev eleverne konditestet med flotte resultater. Men testerne er ikke fulgt op siden.

- Det kunne være spændende at prøve. Men selv uden test kan vi se, at børnene her er typiske 'udebørn'. Rigtigt mange af dem går til idræt i fritiden, også selv om de selv skal cykle af sted, hvis mor eller far ikke kan køre dem, siger Lone Feld, der erkender, at det giver nogle praktiske problemer, at en hel skole har idræt på samme tid, skal klæde om og i bad:

- Vi kunne sagtens have sagt, at det her slet ikke kan lade sig gøre. Men når nu resultaterne er så gode, og vi som lærere fortæller eleverne, at det er vigtigt at få sig rørt, må vi også vise det i praksis. Så må vi være lidt kreative og for eksempel tage gangene i brug til en stafet. Det er ikke ideelt, men stadig langt bedre end idræt på den traditionelle måde.jh


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Idrætsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.056 andre er allerede tilmeldt