Kirke- og undervisningsminister Ole Vig Jensen har fremlagt lovforslag til en ny læreruddannelse.

Og den stærke kritik, der i de senere uger har været fremsat fra fagkyndig side mod selve grundstrukturen i den nye uddannelse, har ikke fået ministeren til at ryste på hånden.

Han fastholder i lovforslaget styrkelsen af liniefagene på bekostning af de pædagogiske og almendannende fag. Længden på uddannelsen vil fortsat være fire år.

De studerende skal ifølge forslaget have fire liniefag, som de dog ikke kan vælge frit. De skal vælge dansk og/eller matematik, og de fire liniefag skal repræsentere mindst to af følgende hovedområder: det humanistiske, naturvidenskabelige og praktisk-musiske.

Desuden afskaffes de praktisk-musiske fag, historie/samfundsfag og naturfag som obligatoriske fagområder. Disse fag kan i stedet vælges som liniefag. Endvidere udgår skrivning, der bliver en del af dansk.

Til gengæld kommer der tre nye obligatoriske fag ind i læreruddannelsen, nemlig Skolen i samfundet, Livsoplysning/kristendomskundskab og Mundtlig og skriftlig kommunikation med retorik.

Det har i debatten ikke skortet på advarsler mod nedskæringer i det pædagogiske fagområde, men ministeren og uddannelsesordførerne synes at have vendt det døve øre til.

I det første lovudkast fra november sidste år var de pædagogiske fag på det nærmeste halveret, men som en slags kompensation var der lagt et speciale ind i uddannelsen på 0,3 årsværk.

Imidlertid skar et senere lovudkast specialet ned til 0,2 årsværk, og nu i det endelige lovforslag er det helt væk.

- Det er rigtigt, at der er skåret i de pædagogiske fag. Til gengæld er det hensigten, at der skal mere pædagogik ind i de enkelte fag, siger Ole Vig Jensen.

- Vi lægger ikke op til, at der nu skal uddannes faglærere i snæver forstand. Lærerne skal fortsat være både fagligt og pædagogisk velfunderede, tilføjer Ole Vig Jensen.

- De to sider af læreruddannelsen udgør en enhed. Der må derfor ikke graves grøfter mellem fagene og pædagogikken. Den danske model skal bevares.

Det lyder smukt, siger kritikerne, men hvordan skal det lade sig gøre i praksis? Over halvdelen af seminarielærerne er uddannet på universiteterne, hvor de ikke er blevet undervist i pædagogik og didaktik.

Det politiske pres mod læreruddannelsen forekommer enormt, og mange har i debatten funderet over, hvad der er den egentlige årsag til den store afstand mellem skolefolket og politikerne i denne sag.

Ole Vig Jensen har selv angivet, at en styrkelse af det fag-faglige 'ligger i tiden'. Professor ved Danmarks Lærerhøjskole og leder af Center for forskning i Læreruddannelse, Mogens Nielsen, går længere end det. Han mener, at presset dybest set stammer fra konkurrenceevnen.

- Vi kan se det samme mønster i Sverige, Norge, England og USA. De er siden 1950'erne gledet bagud i konkurrencen med først Sovjetunionen og siden Japan og Asien, siger Mogens Nielsen.

- Og hvem har skylden? spørger politikerne og svarer selv: Det har skolen. Lærerne er ikke dygtige nok. Til hvad? Ja, til det faglige, der derfor skal styrkes, tilføjer Mogens Nielsen.

- Politikerne glemmer bare at overveje, hvad de egentlig mener med 'det faglige'. Mener de en studerende, der bliver dygtig til dansk, eller én, der bliver dygtig til at undervise i dansk?

USA, England, Danmark, Sverige og Norge er gledet bagud i konkurrencen med Japan og Asien. Det er skolens skyld. Lærerne er ikke dygtige nok