Debat

Selv Madsen kan tage fejl

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Kære Vagn Madsen

Tak for dine meget smukke beskrivelser af min personlighed og mine karakteregenskaber i sidste nummer af Folkeskolen.

Hvis jeg ikke var for gammel til at søge et nyt job, ville jeg have anvendt dit svar som en anbefalingsskrivelse.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Men når du nu taler om faglig historisk korrekthed, må jeg bedrøve dig med, at en biskoppelig inkvisition efter pavens ordre faktisk blev indført i år 1184, altså for 813 år siden.

Den var ikke særlig effektiv, så Gregor den 9. indførte en pavelig inkvisition i 1232 - altså for 765 år siden.

Din påstand om, at de ting fandt sted for fire-fem hundrede år siden, holder altså ikke stik.

Selv valgte jeg en mellemproportional ved at sige seks-syv hundrede år, for jeg vidste naturligvis godt, at den mest berygtede inkvisition fandt sted i Spanien omkring 1490, det vil sige for cirka 500 år siden.

Det er ikke altid en god idé at harcelere over andres uvidenhed.

Tanken om dig som inkvisitor fik jeg i øvrigt ved at læse Hans Kirks roman: Slaven.

Carl Ejner Madsen

viceinspektør, Korsør

Powered by Labrador CMS