Debat

Herre jemini

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I september måned 1995 bliver eleverne i skolens 8. klasse orienteret om, at de, når de om godt halvandet år, i maj 1997, skal til afgangsprøve, vil være den første årgang, som skal op ifølge den ny prøveordning i faget matematik. Dette indebærer, at de ud over at skulle aflægge en skriftlig prøve nu også, som noget nyt, skal op til en mundtlig prøve.

Ramaskrig blandt elever og forældre.

Er det ikke lige for nylig blevet bestemt, at netop denne årgang skal være den første, for hvem projektopgaven på 9. klassetrin gøres obligatorisk.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Kan det nu også være rigtigt? Kan alle disse nye ting nu også nås på den korte tid, der er tilbage? Vil det ikke gå ud over den øvrige undervisning?

Tja, rigtigt nok er det jo. - Om det kan nås? Det skal det jo - svarer matematiklæreren, mens han tænker (mundtlig eksamen, hvordan mon? Og med kun fire lektioner om ugen, udelt undervisning, 18 mere eller mindre videbegærlige unger, den 'ny' undervisningsdifferentiering, nye fagformål, læseplaner og så videre. - Nå pyt, der kommer vel snart noget skriftligt materiale og vel også nogle kurser).

Undervisningsministeriets 'Vejledende opgavesamling for folkeskolens afsluttende prøver i matematik', som nærmere beskriver den kommende mundtlige prøves tilrettelæggelse, forløb og vurdering, dukker op i løbet af foråret 1996. Bogen, vi skal bruge i klassen (nu 9. klasse), får vi i løbet af september 1996. Det søgte kursus bevilges, fire gange tre timer (sidste gang i februar 1997). Eleverne og jeg knokler derudad for at nå det umulige. Der er alt for lidt tid. Der er jo også lige en lejrskole, en praktikuge, en fodboldturnering, en uddannelsesdag, diverse ekskursionsdage med andre fag, gymnasiebesøg og så videre, for ikke at glemme projektopgaven, som jo i realiteten koster 14 dage.

Men pludselig den 14. januar modtager skolen en telefax fra Undervisningsministeriet: Der er truffet beslutning om, at 9.-klasserne får samme overgangsperiode vedrørende den ny prøveform som den, der gælder for 10.-klasserne. Nemlig at der i 1997 og 1998 bliver mulighed for at kunne vælge mellem ny og gammel prøve.

Eleverne jubler, forældrene er lettede og tilfredse, og læreren han tænker: Det manglede da også bare, at de besindede sig derinde på Slotsholmen.

Nå, men vi har jo travlt alligevel. Terminsprøvesættet skal forresten også lige ændres. Vi har jo færdighedsregning med igen.

Men hvor længe var Jeppe i baronens seng? Jo, nøjagtig i ti dage, for den 24. januar modtager vi på skolen endnu en skrivelse fra Undervisningsministeriet:

Heraf fremgår, at 9.-klasserne alligevel ikke får mulighed for at vælge mellem ny og gammel prøve. I stedet er der nu besluttet en helt tredje prøve bestående af:

1. En skriftlig prøve på fire timer indeholdende en selvstændig færdighedsdel (en time) og en selvstændig problemløsningsdel (tre timer).

2. En mundtlig prøve.

Herre jemini! Ole Vig og alle I andre, hvad tænker I på?

Der er kun knap tre en halv måned til skriftlig eksamen. Hvorfor skal alt det nye presses igennem på så kort tid uden rimelig overgangsordning?

Hvis interesser plejer I med dette skrivebordsarbejde? I hvert tilfælde ikke 9.-klasseelevernes.

Bemærk! Hvem varetager i øvrigt lærerens interesser i dette politisk/administrative makværk?

Edmund Campion

Frederiksberg

Powered by Labrador CMS