Hvad f . . . . . er egentlig meningen?

I juli måned 1995 fik vi en bekendtgørelse om folkeskolens afsluttende prøver. Den lagde i nogen grad retningslinierne for, hvad vi skulle vægte fremover i blandt andet matematik. Vi har af konsulenter og andre fået at vide, at det øgede tidsforbrug til træning af den mundtlige prøve i nogen grad blev modsvaret af mindre tid nødvendig til træning af færdighedsregning. Naturligvis skulle eleverne kunne regne, men ikke i det tempo, som vi hidtil har trænet dem til. Nu drejede det sig primært om at tænke, forstå og redegøre for de fundne resultater.

Den 14. januar får vi så at vide, at man godt kan vælge den gamle prøveform med færdighedsregning, som vi altså ikke har trænet særlig intensivt det sidste år.

Den 24. januar får vi meddelelse om, at alle elever i 9. klasse nu skal op til en prøve i færdighedsregning uden hjælpemidler.

1. Hvad regner man elevernes og lærernes planlægning af årets arbejde for?

2. Hvordan tror man, at loyale lærere vil blive opfattet af forældrene, efter at lærerne først har forsvaret den nye prøveform med dyre ord og nu står som fortalere for en tilbagevenden til fortiden? Eller venter man, at vi ikke længere er loyale?

3. Hvordan tror man, at eleverne har det? De (og vi) bruger megen tid på projektopgaven, som er meget krævende for alle parter. Eleverne i 9. klasse er de første, som for alvor får kærligheden at føle. Så kommer dette roderi med deres matematikprøver oveni.

Hvor ville det have været dejligt, om undervisningsministeren havde haft en smule hår på brystet og sagt: Måske er en afskaffelse af færdighedsprøven ikke nogen god idé. Men toget er kørt for 1997. Hvis resultatet ved evalueringen viser sig at tale for det, kan vi genindføre prøve i færdighedsregning fra 1999.

Når man sidder nede i systemet, er det lidt lettere at arbejde efter retningslinier, der holder bare et par år! Som gammel radikal er jeg dybt skuffet over den radikalisme, som vi her ser demonstreret!

Kjeld Johansen

Gudhjem