Tre byer og én skole

Blaabjerg Kommune overvejer at samle sine elever i én skole med bygninger i tre byer

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Der bliver otte kilometer mellem skolebygningerne, hvis Blaabjerg Kommune gennemfører sin idé om at samle alle elever påén skole med afdelinger i tre byer.

På den måde kan den vestjyske kommune nøjes med ét skoledistrikt, én ledelse og én bestyrelse, men Danmarks Lærerforening mener, at modellen er på kanten af loven.

I dag er der fem skoler i kommunen, så ved at nøjes med én skoleledelse kan kommunen spare 220.000 kroner. Men den store besparelse på otte millioner kroner ligger på lærersiden, fordi kommunen kan flytte børnene hen på den afdeling i distriktet, hvor der mangler elever. På den måde kan kommunen hæve klassekvotienten fra 16,5 til 23,5.

- Vi regner med, at vi kan nøjes med cirka 50 lærere i stedet for de 80, vi har i dag, siger afdelingschef Per Pedersen, Blaabjerg Kommune.

Han erkender, at tanken om ét skoledistrikt for hele kommunen udelukkende er opstået af økonomiske årsager.

Forslaget findes også i en anden variant, nemlig at alle fem skoler nedlægges og erstattes af en nybygget centralskole til 65 millioner kroner. Men på grund af renter og afdrag er besparelsen på driften langt fra så stor som på treién-skolen.

Derfor frygter formanden for Varde Lærerkreds, Kurt Pedersen, at Blaabjerg Kommune vælger en skole med afdelinger i Nørre Nebel, Outrup og Lunde.

- Det er klart den dårligste model, fordi der reelt er tale om tre skoler, men kun en ledelse, siger Kurt Pedersen, der forudser, at det vil skabe kaos i beslutningsprocesserne.

Kommunen vil ganske vist ansætte en afdelingsleder på hver skole, men Kurt Pedersen mener ikke, det opvejer den manglende, daglige ledelse.

- Hvis ikke ledelsen har direkte reference til forvaltningen, bliver der for mange omveje i systemet, og så er der risiko for, at lærerne kommer til at gøre noget, de ikke er bemyndiget til. Eller også handler de slet ikke i frygt for at komme til at gøre noget forkert, siger Kurt Pedersen.

Han kan ikke kan se én eneste fordel ved at samle tre skoler i én. Derfor har han bedt Danmarks Lærerforening undersøge, om lærerkredsen på nogen måde kan forhindre, at titlen som afdelingsleder bliver misbrugt til at spare ledere, skolebestyrelser og skoledistrikter væk.

I sidste uge sendte DLF et brev om sagen til Undervisningsministeriet. Her henviser DLF blandt andet til styrelsesreglerne, der fortæller, at der ved hver skole skal normeres en leder.

- Vi kan ikke acceptere, at en kommune bruger afdelingsledere til at udhule antallet af skoleledere. Afdelingsledere skal bruges til at styrke ledelsen, ikke til at svække den, siger Jesper Støier, pædagogisk konsulent i DLF.

Folkeskoleloven tager ikke højde for tanken om en skole med selvstændige afdelinger spredt rundt i en kommune. Politikerne på Christiansborg har formentlig ikke lovgivet på området, fordi de har en fælles forståelse af, at en skole er en samlet enhed.

Alligevel kræver modellen en dispensation fra folkeskolelovens paragraf 24, stykke 1. Her står, at 'skoler, der maksimalt rummer de 3-4 yngste klassetrin, kan henlægges under en anden skoles ledelse, medmindre børnetallet overstiger 100'.

Kravet om dispensation fremgår af et svar på en række spørgsmål, som skolebestyrelsen på Stausø Skole i Blaabjerg Kommune har stillet ministeriet. I svaret skriver fuldmægtig Stig Andersen, at Folkeskoleafdelingen vil overveje en ansøgning om dispensation, så Blaabjerg Kommune kan etablere afdelinger med højst 150 elever til og med 7. klasse, da 'en henlæggelse af en skole under en anden skoles ledelse kan betragtes som et alternativ til en fuldstændig nedlæggelse af en skole'.

En tolkning, som DLF vender sig imod, fordi den strider mod en række grundlæggende forudsætninger i folkeskoleloven. Ud over den fælles forståelse for skolen som en fysisk og pædagogisk enhed vil paragraffen om skoledistrikter blive indholdsløs, skriver DLF i brevet til Undervisningsministeriet.

DLF undrer sig også over, at ministeriet vil overveje at give Blaabjerg Kommune en dispensation til at drive parallelskoler, når det i loven om frie grundskoler er præciseret, at en skole skal udgøre en geografisk og bygningsmæssig enhed.

Foreløbig er skolestrukturen i Blaabjerg Kommune til høring blandt borgerne indtil 3. marts, men efter planen skal ændringerne træde i kraft 1. august 1998.

Hvis politikerne beslutter sig for treién-skolen, men ikke opnår en dispensation, er afdelingschef Per Pedersen klar med et alternativ.

- Så laver vi tre skoledistrikter og justerer dem fra år til år, siger han.

Henrik Stanek er freelancejournalist.

Powered by Labrador CMS