Rammer til nye lønformer

Anni Herfort er godt tilfreds med de udstukne rammer for aftale om nye lønformer

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Nye lønformer. Ordene har været diskuteret livligt op til overenskomstforhandlingerne mellem de kommunale arbejdsgivere og lønmodtagerne i KTO (Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte). Onsdag i denne uge diskuterede forhandlerne på Københavns Rådhus et udkast fra KTO til en rammeaftale om, hvordan en organisation kan gå over til et andet lønsystem, hvis den ønsker det.

Der er fælles regler for, hvordan systemet overordnet kan skrues sammen. De mere specifikke ordninger for hver enkelt gruppe skal forhandles særskilt.

Lærerne har hele tiden meldt ud, at man foreløbig ikke er fristet af de forslag til nye lønformer, som arbejdsgiverne har lagt på bordet. Men formand Anni Herfort har deltaget i forhandlingerne med det formål at gøre betingelserne så gode som muligt - uden at det går ud over dem, som bliver på det gamle lønsystem.

Forslaget fra KTO til arbejdsgiverne er meget teknisk. Men der er dog også nogle ting, som bliver enklere i fremtiden, både for dem på nye lønformer og for dem, der bliver på de gamle systemer.

For eksempel lægger KTO op til, at den ældgamle diskussion for og imod stedtillægsordningen kan aflives. Nu vil de langsomt miste betydning. Ifølge forslaget skal stedtillæggene fastfryses på det kronebeløb, hvor de er nu. Når de ikke reguleres, vil de langsomt blive en mindre del af lønnen.

De penge, som kommunerne sparer ved ikke at regulere stedtillæggene i takt med den almindelige lønudvikling, samles i en pulje, som fordeles ved de generelle overenskomstforhandlinger. For lærernes vedkommende drejer det sig i løbet af to år om cirka en million kroner for hver procent, lønnen bliver reguleret opad.

Ordet skalatrin forsvinder. Det erstattes af løntrin, som dækker over det samme. Blot er de faste tillæg på de forskellige skalatrin regnet ind i lønnen, når man kigger i løntabellen. Det giver mindre regnearbejde for lærere, som gerne vil følge med i, hvordan deres løn er skruet sammen.

Selve rammeaftalen om nye lønformer forsøger at sikre, at der er et vist overordnet system i, hvordan kommunale lønninger udbetales - uanset om for eksempel sygeplejerskerne vælger at gå over på et nyt lønsystem, og gartnerne bliver i det gamle.

Aftalen tager højde for en del af den kritik, som har været rejst mod aftalen om decentral løn. Det vigtigste er, at de, som går over på nye lønformer, får en garanti for, at personalegruppen som helhed følger de generelle lønstigninger, uanset hvordan de lokale forhandlinger falder ud.

Det foregår på den måde, at den samlede personalegruppe mindst er sikret de generelle lønstigninger, som aftales ved overenskomstforhandlingerne.

I praksis svarer det til en forsinket organisationsopdeling af en del af den samlede ramme, som bliver forhandlet decentralt i det nye lønsystem.

Selve lønsystemet følger de udmeldinger, som Kommunernes Landsforening hele tiden har givet. Ifølge KTO-oplægget vil der være en centralt aftalt grundløn. Oven på den vil der blive lagt både en kvalifikationsløn og en funktionsløn. De kan aftales både centralt og decentralt på den måde, at man ved de centrale forhandlinger kan skabe nogle regler for, hvordan tillæggene udløses eller forhandles lokalt. Desuden en resultatløn, som skal forhandles lokalt.

De ansatte, som vælger at gå over på nye lønformer, kan forhandle frit for at skaffe sig så store funktionsløndele eller kvalifikationsløndele, som de ønsker. En del af pengene vil stamme fra, at anciennitetssystemet ændres til basisløn plus tillæg. Men der er ikke lagt loft på, hvor meget kommunerne må dele ud.

En fod på bremsepedalen har kommunerne dog. Når regnskabet gøres op efter to år, vil den generelle lønstigning blive sammenlignet med lønstigningen i det private erhversliv via reguleringsordningen. Har der været store lønstigninger i kommunerne, får de ansatte mindre ud af reguleringsordningen. Derved er der fod på bremsen for lønglidningen i kommunerne.

DLF's formand Anni Herfort mener, at aftalen er bedre, end lønmodtagerne havde kunnet håbe på på forhånd. Især fremhæver hun den gennemsnitsløngaranti, som ligger i aftalen.

Hun understreger også, at der i aftalen ikke ligger tilsagn fra nogen om, at de vil gå over på nye lønformer. Det er op til den enkelte organisation ved de specielle forhandlinger.

I skrivende stund er aftalen kun et udkast. Men når dette læses, er den formentlig skrevet under på Københavns Rådhus.hbj

Powered by Labrador CMS