Et helt menneske. Et humanistisk, tolerant og engageret menneske med indsigt i livet uden for skolen. Det er nogle af ønskerne til den professionelle lærer.

Den professionelle lærer - lærerpersonlighed, rolle og etik var på dagsordenen, da Danmarks Lærerforening før jul holdt konference på Skarrildhus. Et af indslagene var et brugerpanel. Sofie Kyllesbech, formand for Danmarks Elev Organisation (DEO), Hakon Hansen fra Danmarks Skolelederforening og Solveig Gaarsmand, formand for Skole og Samfund på Fyn, gav hver deres bud på den professionelle lærer.

Sofie Kyllesbech lagde ud med sine ønsker.

- En professionel lærer er vel bare én, der er god til det, han laver. Men for eleven skal læreren først og fremmest være et helt menneske, fordi det er en af de eneste voksne, eleverne har fast kontakt med ud over forældrene. Og fordi vi skal lære at tage hensyn og lære at være en del af et fællesskab med andre mennesker, sagde Sofie Kyllesbech.

- Læreren skal være motiverende og en formidler af viden. Vi ønsker ikke at blive arkiver, men at kunne bruge arkiver. Lærerens opgave er at præsentere emner for os; så skal vi nok selv fordybe os. Læreren skal vide lidt om hvert og ikke meget om én ting. Læreren skal være én, der gør undervisningen spændende, og én, der gør vejen til læring inspirerende.

- Det er de mere pædagogiske og menneskelige egenskaber, eleverne efterlyser. Skolen skal være et rart sted at være, og vi skal føle os værdsat, sagde hun.

Forældreorganisationen Skole og Samfund ønsker en lærer, der er faglig dygtig, og samtidig skal det pædagogiske være med.

- Det faglige er meget vigtigt, men lærere skal også være hele mennesker, de er jo forbilleder for vores børn, sagde Solveig Gaarsmand fra Skole og Samfund, der selv har seks børn.

- Lærere skal være humanistiske, åbne, tolerante og engagerede mennesker, og de skal have indsigt i livet uden for skolen.

Skole og Samfund prioriterer også lærerens evne til samarbejde med kollegaer og forældre højt.

- Det må ikke være sådan, at man som forælder kan mærke de dårlige vibrationer på et forældremøde, sagde Solveig Gaarsmand og fortsatte:

- Lærere og forældre er ikke modpoler. De skal være samarbejdspartnere, der dybest set vil det samme. Men forældrene er jo følelsesmæssigt involveret. Hver gang forældre kritiserer lærerne en smule, viser lærerne klør og opfatter kritikken som et personligt angreb. Lærere er ikke fagligt uddannede til at takle problemer; de burde lære samtaleteknik på seminariet, for de skal være de professionelle i forhold til både elever og forældre.

En lærer skal kunne lide børn. Det er et af de grundlæggende krav, Hakon Hansen fra Danmarks Skolelederforening stiller til en lærer. Og så skal læreren acceptere skoleloven fra 1993 og se at komme i gang med arbejdet ud fra de rammer, der er i kommunen og på skolen.

- Lærerne skal mere i offensiven i forhold til forældre og andre. Vi skal ikke krybe baglæns, men sætte os nogle mål og vise dem, hvad vi vil og foretager os og holde fast på det. Vi skal gøre rede for, hvad vi laver, og svare på spørgsmål. Det, der sker i skolen, kan godt tåle at se dagens lys, sagde Hakon Hansen.

- Får vi kritik, må vi tage den til os og se, om der er noget, der kan laves om. Det dummeste, vi kan gøre i forhold til forældre, er at sige, at problemerne skyldes store klassekvotienter og andet af den slags.

- Vi skal ikke vige tilbage for at sige, at det er svært det her, men vi gør sådan og sådan, og det og det er vi ikke nået til endnu, mente skolelederen.

Elevformandens sidste råd til lærerne lød:

- Det er vigtigt med visioner og meninger om undervisning, og det er nødvendigt med mere åbenhed. Man skal tro lidt mere på sig selv som lærer og bære folkeskoleloven under armen som en grønspættebog i stedet for at bruge den som en pisk.