I Folkeskolen nummer 50/52 kommenterer Gert Olesen artiklen 'Trods alle odds' -Folkeskolen nummer 48.

'Journalistens ærinde er helt klart!', skriver han.

Jamen Gert Olesen! Vil du så ikke nok gøre dig den ulejlighed at forklare, hvad du mener, journalistens ærinde er? Jeg måtte læse artiklenén gang til for at se, hvad det var, jeg så totalt havde misforstået, og hvad der kunne udløse så voldsom en vrede som den, du udtrykker i dit læserbrev.

Du skriver, at Lisbeth Andersen, den mor, der optræder i artiklen, afspejler åndelig og følelsesmæssig fattigdom, 'om hun ikke har mere til sine børn end materiel tryghed?' Det har hun da helt sikkert, men det er ikke det, artiklen drejer sig om. Den handler om at være mønsterbryder. Det er for mig at se en meget vigtig undersøgelse. I stedet for at fokusere på et dårligt miljø som årsag og undskyldning for folks handlemåder, kan man finde ud af, hvad der skal til for at bryde den sociale arv.

Du skriver, at du håber, at Lisbeth Andersens mor og søskende vil søge erstatning for injurier. Hvorfor? Faktisk undskylder hun den omsorgssvigt, hun var udsat for som barn. 'At det er umuligt at være alene med fire børn som bistandsklient med alkoholproblemer'.

Hvis du nu tager et par briller på med to glas og læser artiklen én gang til og i øvrigt følger lidt med i, hvad der skrives om mønsterbrydere, kan du måske være den næste, der ser, når et barn 'råber' om hjælp.

Inge Jessen

Kirke Hyllinge