Debat

Vigtigt udspil

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

DLF's lille pjece om lønformer i folkeskolen må hilses med tilfredshed, selv om jeg generelt finder den lovligt defensiv i forhold til, hvad der rumles med i Kommunernes Landsforening.

Ikke bare for mig, der er pensionist i dag, men også for kommende pensionister er understregningen af, at livslønnen ikke må forringes ved eventuelle ændringer af lønstrukturen, meget væsentlig. I forhold til de krav, der i dag stilles til en lærer, bør en forøgelse af alle medlemmers livsløn dog være en mere rimelig målsætning.

Senior- og fratrædelsesordninger er selvfølgelig helt iorden, men det burde må-ske have været uddybet med, at seniorordninger både kan dreje sig om nedsat timetal og om bonus for at blive på arbejdsmarkedet (jævnfør den truende lærermangel).

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Alle kan naturligvis tilslutte sig, at lønsystemet indrettes, så den ansatte kan opretholde en tilfredsstillende levestandard efter afslutningen af det aktive arbejdsliv, men hvorfor skal kun flere løndele være pensionsgivende? Efter min mening bør man stræbe efter, at alle løndele bliver pensionsgivende.

For at sikre hensigtsmæssige lønformer i folkeskolen og sammenhold blandt foreningens medlemmer er det vigtigt, at udspillet debatteres, konkretiseres, præciseres - og bruges.

Jørgen Pagh Andersen

Københavns Lærerforenings pensionistafdelings faglige udvalg