Kommentar fra fagbladet Folkeskolen

Folkeskolen tilbage på seminarierne

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jeg er fjerdeårsstuderende ved Københavns Dag- og Aftenseminarium. Her bliver man uddannet til folkeskolelærer. Det betyder, at hele min årgang meget snart skal ud og virke i forskellige skoler, heriblandt også Den Danske Folkeskole. Men hvor pokker har skolen egentlig været i de snart fire år, jeg har været studerende? Ja, den har bestemt ikke været på seminarierne. Det, vi har mødt dér, har været en forgyldt udgave af skolen, som overhovedet ikke tåler nogen sammenligning med 'rigtige' skoler og den virkelighed, skolerne befinder sig i. Vi bliver ofte undervist på universitetsniveau i ting, der overhovedet ikke kan bruges i folkeskolen, og det mange gange af lærere, der kun kender folkeskolen gennem aviserne og deres egne børn. Jeg er godt klar over vigtigheden af, at vi som lærere har vores faglige baggrund i orden. Men hvad er fagligheden værd, hvis man ikke ved, hvad man kan bruge den til og på hvilken måde!

Vores praktikperioder, hos os fem gange fire uger, afspejler heller ikke virkeligheden på en særlig fornuftig måde. Vi kommer, ofte i større grupper, og invaderer en flok børn i en klasse. Da vi alle gerne vil 'være på' så meget som muligt, føler eleverne ofte vores tilstedeværelse som ubehagelig, da deres små private stunder i timerne fuldstændigt forsvinder. Lige så snart de blot ser tomt ud i luften i mere end fem sekunder, er vi der som gribbe og kaster os hæmningsløst over eleverne med nye opgaver eller lignende.

Nu her på fjerde årgang skal vi i januar måned i vurderingspraktik, hvor det store spørgsmål er, om vi overhovedet er egnede til at varetage hvervet som skolelærere? Her kommer vi ud til . . .

. . . en flok børn, vi overhovedet ikke kender noget til,

. . . en flok praktiklærere, vi kun kender meget overfladisk gennem et par møder,

. . . et lærerkollegie med faste normer, regler og 'pladser'

. . . samt en skole med traditioner, vi i øvrigt heller ikke kender.

Her skal vi så, på baggrund af fire ugers praktik, bedømmes ud fra karakteren bestået/ikke bestået. Hvordan kan dette dog overhovedet gå godt? Det hele taget i betragtning kan man næsten blive helt nervøs bare ved tanken om at skulle i praktik. Jeg ved ikke, hvor man har tilsvarende odds, der er så dårlige som her, men man skal i hvert fald lede længe; meget længe.

Derfor er det rigtigt, at det er vigtigt med en ny læreruddannelse nu! Men det er også vigtigt, at den nye læreruddannelse i meget højere grad end nu afspejler virkelighedens verden. Det vil sige, at vi primært skal undervises af folk med en praktisk erfaring fra forskellige skoler. Fagene skal ikke gøres dybere, snarere tværtimod; de skal gøres væsentlig bredere, og didaktikken skal integreres i de enkelte fag i så stor udstrækning, som det er muligt. Få folkeskolen tilbage til fagene. Og så i øvrigt væk med overflødige fag som for eksempel naturfag, der overhovedet intet har med folkeskolen at gøre.

Praktikken skal styrkes, således at man får et mere naturligt forhold til det at undervise. Det kræver længere perioder, ligesom det også stiller større krav til praktiklærerne i form af et øget engagement.

Hvis læreruddannelsen skal forlænges, skal det kun være for at styrke praktikken og ikke fagene. Jeg mener, at der er rigeligt med tid, som det er nu, til at give plads for en udvidelse af fagene. Det vil kræve mere af os studerende, men mon ikke også vi kan klare det. Det tror jeg, der er mange, der mener, vi godt kan!

Man bør også søge alternative evalueringsformer, hvor fokus mere skal rettes på processer og ikke produkter. Eksaminerne er snart forældede. Men såfremt man alligevel fastholder den traditionelle eksamensform, skal man sørge for at fordele eksaminerne på en bedre måde end nu, så eksamensbyrden bliver mere jævn. På tredje årgang starter sommerferien allerede ultimo maj måned, og der er ingen eksaminer. På fjerde årgang ligger eksaminerne i liniefagene (ofte flere eksaminer per fag), didaktik og pædagogisk speciale. Fire store eksaminer, der kræver mange måneders forarbejde.

Ja, der er nok at tage fat på, men det vigtigste er nok at få gjort læreruddannelsen mere praktisk, så man som studerende kan se, at det, man lærer, virkelig kan bruges til noget. Som det er nu, starter den 'rigtige' uddannelse til lærer først, når man er færdig med seminariet og står med hele ansvaret alene!

Studerende ved Københavns Dag- og Aftenseminarium.