Debat

Solstråle - i sort og hvidt

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Til den unge mor, der optræder i artiklen 'Trods alle odds' i Folkeskolen, nummer 48.

Du siges at have været heldig. Økonomisk uafhængighed er koden til et godt livsgrundlag. Og midlet til at opnå dette er faglig viden - her underforstået færdigheder, der kan bruges i den vellønnede materielt producerende og konkret vidensformidlende del af det danske samfund.

Har du evnerne og kan klare uddannelseskravene, tjener du hurtigt nok til at blive uafhængig. I klarer sikkert det hele selv. Hvad gør den unge familie med børnechecken? Den sendes jo nok til et hjem for alkoholramte, forældreløse eller måske til Mødrehjælpen.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Din mor er sikkert glad for, det går dig godt. Hvor 'godt' er samtidig et tidstypisk udtryk for forholdene i Danmark, EU, Vesten.

Din optræden i sammenhængen afspejler åndelig og følelsesmæssig fattigdom; har du ikke mere til dine børn end materiel tryghed?

Journalistens ærinde er helt klart. Må jeg håbe, at din mor og dine søskende søger en kæmpeerstatning for injurier. Drikker de pengene op, kvalmer det mig mindre end at se sådan en gang sludder i dette blad.

Gert Olesen

Balle