Debat

Samarbejde om skolens indhold

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Omkring 1.500 frederiksbergske forældre og lærere var en efterårsaften inviteret til foredrag og debat om projektarbejde. Kun 25 mennesker tog imod invitationen. Det var få, som havde tid og lyst til at bruge en aften på at debattere skolens indhold.

To uger efter var 24 hold forældre inviteret til møde i min datters klasse. 25 forældre tog imod invitationen. Det var mange, som havde tid og lyst til at bruge en aften på at høre om klassen og dens aktiviteter.

Debataftenens foredragsholder var cand.psych. Kim Foss Hansen, hvis grundlæggende opfattelse er, at politikerne har overladt til skole, lærere og forældre at bestemme, hvad skolens indhold skal være. Derfor er det vigtigere end nogensinde, at skole og hjem samarbejder for at sikre kvalitet i undervisningens indhold. Slagmarken for det, Kim Foss Hansen kalder 'kampen om skolens indhold', blev forladt af politikerne efter en langtrukken dyst. I visse af lovens formuleringer er der spor efter kampen. For eksempel i paragraf fem om indholdet, hvor udtryk som 'deenkelte fags erkendelses- og arbejdsformer' skurrer i forhold til 'undervisningen i tværgående emner og problemstillinger'. Resultatet kunne blive status quo for skolens indhold. Det er fagene og deres logik, som bestemmer indholdet, og skoleskemaet med dansk, tysk, matematik og idræt, som strukturerer dagene. Sådan var det den-gang, jeg gik i skole, og sådan er det stadig. Børnene skal lære om verden og oftest inden for rammerne af det enkelte fag.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Muligheden for en egentlig fornyelse ser jeg nu i projektopgaven. I Undervisningsministeriets pjece fra 1994 om den nye folkeskolelov står projektopgaven beskrevet under afsnittet 'Nye vurderingsformer'. Det gik op for mig i løbet af debataftenen, at indførelse af projektopgaven kan blive til langt mere end en ny prøveform. Den kan få betydning for undervisningsformer og indhold i hele skoleforløbet. Samtidig stod det klart for mig, at der nu må tages hul på et egentligt samarbejde mellem elever, lærere og forældre om skolens indhold.

Gennem de sidste ti år er skolen løbende blevet pålagt flere opgaver inden for den samme skoletid. Det fremgår af bekendtgørelsen om projektopgaven, at udtryksform og fremlæggelse indgår selvstændigt ved bedømmelsen. Kim Foss Hansen fortalte, at indsatsen i mange af forsøgsarbejderne havde været koncentreret om udtryksformen. Noget af det, jeg mener, vi forældre for eksempel må være med til at afgøre, er, om det også skal være folkeskolens opgave at lære vore børn at håndtere et videokamera. Er det en af de kulturteknikker, der skal kunne mestres i fremtiden? - Hvis ja, hvad skal så nedprioriteres? Er det for eksempel færdigheder i hovedregning, nu hvor eleverne ikke længere skal prøves i færdighedsregning? Som det ses, vil spørgsmålene række ud over eksamenskrav og handle om dannelse af samfundsborgere.

Vi var kun 25 mennesker denne efterårsaften, men vi gik oplyste og oplivede hjem. Jeg håber, at folkeskolens lærere vil tage hul på dialogen om skolens indhold, næste gang 25 mennesker mødes til et forældremøde.

Tine Wedege

De Frederiksbergske Skolekredse