Fratrædelsesordningernes supplerende ydelse

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Finansministeriet og tjenestemændenes organisationer indgik i 1991 en rammeaftale om frivillig fratræden. Aftalen blev i 1993 afløst af en aftale mellem KTO og de kommunale organisationer.

En række af foreningens medlemmer er i tidsrummet 1991-1993 fratrådt i henhold til den statslige rammeaftale, som skulle udfyldes af en lokal aftale.

Rammeaftalen gav mulighed for at indgå lokale aftaler om fratrædelsesordninger, hvor ét af elementerne kunne være en supplerende ydelse for 60-66-årige. Den supplerende ydelse udbetales én gang om året pr. datoen for afskedigelsen til og med det 66. år.

Foreningen er blevet bekendt med, at nogle kommuner udbetaler den sidste ydelse forholdsvis efter det antal måneder, der resterer fra udbetalingsdatoen til udgangen af den måned, hvor pågældende fylder 67 år. Dette er ikke korrekt.

Den sidste udbetaling af supplerende ydelse skal være en fuld årlig ydelse - uanset tidspunktet for 67-års fødselsdagen.

Hvis du har problemer med kommunens udbetaling, bør du kontakte den lokale kreds.