Efter gennemlæsning af Henning Fonsmarks nyligt udkomne bog 'Kampen mod Kundskaber' er det første umiddelbare indtryk, at bogen er meget vigtig i sin kritik af det mangeårige forsøg på at fordumme befolkningen, men omtrent lige så umiddelbart melder der sig et vist ubehag over bogens forsøg på at placere ansvaret bestemte steder og lade andre gå fri.

Jeg vil nævne fire eksempler på forvrængning:

1) Det er muligt, at der har været en del kommunister blandt reformpædagoger, men at deres formål skulle være at forringe befolkningens uddannelse er simpelthen ulogisk. Det er lige så uhørt at påstå, at en kapacitet som Sofie Rifbjerg skulle have haft planer i den retning.

2) Danmarks Lærerhøjskole mistænkeliggøres unødigt ved at have tilladt, at Ritt Bjerregaard holdt foredrag der.

3) Mogens Jansen bliver fremstillet som den rene uskyldighed. I sin egenskab af mangeårig direktør for Danmarks Pædagogiske Institut hørte vi uendelig lidt kritik af den stadige nedskæring på eksempelvis dansktimetallet fra hans side. Alt for lidt.

4) Danmarks Pædagogiske Institut (DPI) søges ligeledes fremstillet som ikke ansvarlig i sin opportune hjælpen industrivirksomheden Novo med at kortlægge medarbejdernes kundskaber eller mangel på samme. Men DPI har ikke protesteret mod den langsomme og metodiske forringelse af folkeskolen, og efter at DPI er blevet en slags privat virksomhed (hvornår er det egentlig sket?), der kan sælge diverse ydelseri form af forskellige undersøgelser,kommer der garanteret endnu mindre kritik fra den kant. Det er alt for letfor sådan en halvt privat, halvt offentlig institution at skalte og valte med deskattekroner, befolkningen betaler i håb om, at deres børn lærer noget i folkeskolen.

Men for øvrigt har vi alle sovet i timen, hver gang der er sket en omlæggelse af de offentlige folkeskolemidler. Og de omlæggelser af den offentlige pengestrøm, der er sket, er altid gået ud over eleverne (nedsættelse af timetallet på basale kundskabsområder, mordet på den håndværksmæssige side af børns uddannelse, faldende rengøringsstandard og så videre).

Henning Fonsmark gør i øvrigt for lidt ud af at påvise, at den linde pengestrøm nu blandt andet søges kanaliseret over i skolernes maskinparker.

Trods denne hæsblæsende kritik af 'Kampen mod Kundskaber' er bogens indhold så provokerende og let at forstå, at den kan blive et mere rebelsk bidrag til den løbende debat om folkeskolen, end den egentlig var tænkt som; og det er jo ingen skade til, heller ikke i denne søde juletid.

Eva Knakkergaard

København