Den røde tråd er væk . . .

Skitsen til ny læreruddannelse trækker i en anden retning end skoleloven

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Et mysterium.

Sådan oplever professor i almen didaktik ved Danmarks Lærerhøjskole, Karsten Schnack, dét, der for tiden foregår på Christiansborg i forbindelse med forhandlingerne om en ny læreruddannelse.

Tingene hænger ikke sammen, siger han. Folkeskoleloven trækker i én retning, og Undervisningsministeriets skitse til en ny læreruddannelseslov trækker med sin kraftige nedprioritering af de pædagogiske og almendidaktiske kvalifikationer i en anden retning (ministeriets interne arbejdspapir blev udførligt omtalt i Folkeskolen nummer 46).

- Skitsen signalerer tendenser, der er i modsætning til skolelovens bærende ideer, som Ole Vig Jensen ellers identificerer sig med. Han har brugt megen ideologisk energi på at sætte fokus på de nye tendenser i skoleloven - tværfaglighed, undervisningsdifferentiering, lærerteam og så videre, siger Karsten Schnack.

- Men intet tyder på, at den nye læreruddannelseslov trækker i den retning. Den markedsføres derimod som en opstramning af den faglige faglighed. Det er mystisk. Man kan ikke se linien i det, der foregår inde på Christiansborg i øjeblikket.

Karsten Schnack erindrer om, at en af de vigtigste nyskabelser i skolelovens formålsformulering er, at 'folkeskolen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og bidrage til deres forståelse for andre kulturer og for menneskets samspil med naturen'.

- Det er jo ikke tilfældigt, at elevernes forståelse af egen og andres kultur og forholdet til naturen fremhæves på den måde. Det er, fordi man har fundet, at det er nogle væsentlige udfordringer, som eleverne vil møde som deltagere i et demokratisk samfund, siger han.

- Hvis lærerne ikke får mulighed for at tænke disse forhold med i deres uddannelse, så kan de ikke løse deres opgave professionelt.

En kortslutning

Det er paradoksalt, at nogle af de politiske markeringer i disse uger netop forsøger at 'sælge' den skitserede læreruddannelse på dens professionalisering af lærerarbejdet, mener Karsten Schnack. I virkeligheden peger oplægget nemlig væk fra en professionalisering.

- Det er en kortslutning, som skyldes, at man tror, at en opstramning af den fag-faglige kvalificering af lærerne er det samme som en faglig kvalificering.

- Man ser bort fra, at lærerens arbejde består af meget andet end at undervise i bestemte fag. Som forberedelse til folkeskolen ser denne uddannelse ud til at blive tyndere end den, vi har.

I virkeligheden er det tvivlsomt, om det er rigtigt, at der er tale om en styrkelse af det fag-faglige, mener Karsten Schnack. En studerende, der i dag har liniefag i dansk, vil få færre dansktimer i sin uddannelse med den foreslåede ordning.

Karsten Schnack påpeger, at fjernelsen af de almendannende fag - det, som i ministeriet kaldes 'småfag' - vil betyde, at en række skolefag i fremtiden skal formidles af lærere med en spinklere uddannelsesmæssig baggrund end nu.

- Det er altså ikke entydigt, at undervisningen i skolen bliver fag-fagligt stærkere. Når man ser på praksis i skolen, er det svært at fåøje på den gevinst, man taler om, siger Karsten Schnack.

Fejlfortolker forældre

Efter hans vurdering har de politikere, der slår hårdt på en styrket fag-faglighed, fejlfortolket det billede af forældrenes forventninger til skolen og lærerne, som tegner sig i medierne.

- Børnene skal blive fagligt dygtige i skolen, men forældrene forventer også, at lærerne varetager sociale og opdragende opgaver. At lærerne har en kvalificeret forståelse af børnenes opvækstbetingelser og læringsmiljøets betydning i et moderne samfund, siger Karsten Schnack.

- De ændringer af læreruddannelsen, der er lagt op til, tyder ikke på, at lærerne får bedre forudsætninger.

Ole Vig Jensen begrunder nedskæringen af de pædagogiske, psykologiske og didaktiske fag med, at didaktikken skal ind i liniefagene?

- Det er positivt, at fagdidaktikken søges styrket. Men man må se i øjnene, at lærerarbejdet rummer et stort pædagogisk, psykologisk og didaktisk ansvar, som er overgribende i forhold til de fagdidaktiske overvejelser.

- Fagdidaktikken må drøftes i lyset af skolens overordnede opgaver og i forhold til forskellige fagdidaktiske opfattelser. Derfor er det vigtigt, at der er et fagligt 'mødested', hvor disse diskussioner kan foregå, nemlig de almendidaktiske, pædagogiske og psykologiske fag.

- Og det er et åbent spørgsmål, om dette mødested så kan overleve med en halvering af timetallet, sådan som der er lagt op til. Men man kan tolke beskæringen som et signal om, at de almene lærerkvalifikationer i fremtiden skal tillægges mindre betydning. Det er bekymrende.

Karsten Schnack beklager dette så meget desto mere, da der netop i disse år på seminarierne arbejdes og eksperimenteres heftigt med samspillet mellem fagdidaktik og almen didaktik.

- Det er her, udviklingsmulighederne er, og hvis dette samspil får ringere vilkår med den nye lov, så er den et tilbageskridt, siger Karsten Schnack, der i øvrigt også undrer sig over, at praktikken, der har været talt så meget om, kun øges med 0,1 årsværk i Undervisningsministeriets oplæg, når der oven i købet skal indlægges en såkaldt skoleperiode.

Målløs debat

I det hele taget undrer han sig over, at målsætningen for den nye læreruddannelseslov, som Ole Vig Jensen vil lægge frem i Folketinget allerede inden jul, overhovedet ikke har været oppe at vende i den offentlige debat.

- Vi har ikke hørt om andet end administrative og organisatoriske rammer for en ny læreruddannelse. Indholdet har endnu ikke været drøftet, siger Karsten Schnack.

Ved at holde kortene så tæt på kroppen og ved at have så travlt fraskriver politikerne sig muligheden for blandt andet at inddrage erfaringerne med den nuværende, kun fem år gamle læreruddannelse. Det er en del af mysteriet, siger Karsten Schnack.

- Hastværket betyder for eksempel, at den nye viden, vi har fra Danmarks Lærerforenings medlemsundersøgelse, heller ikke er blevet inddraget i debatten. Det er uheldigt, for lærerne efterlyser jo netop en genoplivning af den faglige, kollegiale samtale om dét at lave skole sammen, siger Karsten Schnack.

- Det peger snarere på et behov for en styrkelse af de psykologiske, pædagogiske og almendidaktiske fag i læreruddannelse end på en svækkelse.

- Og det ville desuden være bedre i tråd med dansk skoletradition, der er kendetegnet ved, at lærerne ikke blot gennemfører en undervisning, som er planlagt oppefra, men selv planlægger og tager ansvaret for undervisningen.

- Hvis denne frugtbare tradition skal bevares, og kvalitetsmålet for en ny læreruddannelse fortsat skal være lærerens evne til at tage ansvaret for egen undervisning, så er det betænkeligt, at samspillet mellem fagdidaktikken og den almene didaktik og de pædagogiske overvejelser får så ringe opmærksomhed, fastslår Karsten Schnack.

På side 35-36 svarer undervisningsminister Ole Vig Jensen på Folkeskolens artikel i nummer 46.