Book en fremmed

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Etnisk booking. Giv efter for din nysgerrighed - bestil en fremmed. Sådan lyder budskabet i et nyt katalog, der er udsendt i forbindelse med kampagnen 'Plads til alle'.

36 flygtninge og indvandrere præsenteres i kataloget, og de er alle klar til at drage af sted som oplægsholdere, gæsteundervisere eller debattører. Meningen med det hele er at sætte fokus på 'Danskerne og de fremmede', 'Etnisk ligestilling' eller 'Mødet med andre kulturer'.

'Plads til alle'-kampagnen vil prøve at luge ud i folks fordomme og uvidenhed over for andre mennesker. Og på lang sigt håber de, at 'de fremmede' kan blive betragtet som en ressource i samfundet i stedet for et problem.

Kampagnen bliver støttet af 13 fagforbund, Landsorganisationen i Danmark og Arbejderbevægelsens Internationale Forum. Flere oplysninger kan hentes på telefon 3369 1140.