Debat

Tålte tillæg

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Den decentrale løn er hverken en skøn oase - som det måske kunne fremgå af Folkeskolens artikel i nummer 46 - eller den ørkenvandring, som Anders Bondo Christensen prøver at gøre den til i nummer 47.

Efter at have stillet en række vedkommende kritiske spørgsmål efterlyser han en synliggørelse af '. . . hvor umuligt et sådant lønsystem er i folkeskolen'. Jamen så har min ærede sønderjyske hovedstyrelseskollega da ikke nærlæst teksten, hvor fire københavnske lærere netop giver udtryk for, at de faktisk er glade for pengene, at de decentrale tillæg ikke giver problemer i hverdagen, men at de nok er nervøse for, hvordan decentral løn kunne tænkes at blive anvendt i fremtiden.

Københavns Lærerforening, KLF, har i den forløbne periode forhandlet decentral løn med skolevæsenet og har gennem mere end 2.200 tillæg kunnet forøge medlemmernes løn med flere millioner kroner. Men som jeg giver udtryk for i interviewet i nummer 46, skal det ikke tages som udtryk for begejstring for den decentrale løn som princip. Således har vores generalforsamling også vedtaget et krav til Overenskomst 97 om at begrænse den decentrale løn mest muligt. Der er derfor fra KLF's side overhovedet ikke tale om, at vi skulle gå positivt ind i arbejdsgivernes tanker om en decentralisering af lønnen. I al beskedenhed har vi blot levet op til vores formålsparagraf om at varetage medlemmernes økonomiske interesser ved at skaffe dem mest muligt i løn. Vel at mærke uden at udmøntningen har givet negative resultater på skolerne, således som det ganske klart fremgår af artiklen. Derved falder efter min mening det noget slidte argument om, at den decentrale løn skulle være fuldstændig ødelæggende for arbejdsklimaet i folkeskolen, til jorden. Spørgsmålet er snarere, om man ikke kan gøre arbejdsgiverne begribeligt, at man sikkert vil kunne finde andre løsninger, som vil være langt mere hensigtsmæssige, også taget i betragtning at kommunerne generelt ikke har været gode til at udnytte midlerne. I I København er opfattelsen under alle omstændigheder, at den decentrale løn ikke er et konflikttema.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Bondo skriver, at midlerne ikke er reelt decentraliserede i København, da det er organisationen, der forhandler deres anvendelse. Pointen med den decentrale løn i den nuværende udgave har jo netop været, at organisationen har aftaleretten. Hvis DLF's kongres havde valgt at bruge midlerne, havde det være kredsene, som gennem lokale forhandlinger - fuldstændigt som vores - kunne have været med til at bestemme arten og omfanget af de decentrale tillæg. Størrelsen af vores tillæg, givet til funktioner med den nødvendige tid, skyldes for en dels vedkommende, at vi er fortsat i sporene fra udmøntningen af den tidligere lokallønspulje. Her var vores udgangspunkt anderledes, idet vi i København ikke var omfattet af folkeskolepuljen.

Dét, vi har vist, er, at den decentrale løn godt har kunnet fungere uden at være eller opleves som fedterøvstillæg. Det er såmænd det hele. Efter min mening kunne alle kredse også have klaret den opgave. Det er da derfor lidt ærgerligt for medlemmerne, at kampagnen mod decentral løn risikerer at løbe op i hele 70 millioner kroner.

Jan Trojaborg

formand for

Københavns Lærerforening

Powered by Labrador CMS