Debat
Brian og Lærerhøjskolen
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Vedrørende artiklen i Folkeskolen nummer 46, 1996: 'Lærerhøjskole under pres. Universiteter og seminarier bør overtage Danmarks Lærerhøjskoles funktioner.'
Citat af Det Konservative Folkepartis uddannelsespolitiske ordfører, Frank Dahlgaard: 'Jeg ønsker, at det faglige bliver prioriteret op, og at snakken om, hvordan man tackler lille Brian, bliver prioriteret ned. Det er ved at ske nu. Skolens rektor har handlet rigtigt ved at skaffe sig af med nogle uduelige medarbejdere.'
Jeg føler mig foranlediget til at protestere mod disse udtalelser - beskyldninger. De tre videnskabelige medarbejdere, ved Institut for Fysik og Kemi, har i deres fagdidaktiske arbejde tilgodeset alle folkeskolens elever, også lille Brian.
Udtalelserne om, at de tre omtalte medarbejdere har været uduelige i deres arbejde og forskning med folkeskolens fysik/kemi-, elektronik-, edb- og natur/teknik-undervisning, må stå for Frank Dahlgaards egen regning.
Harald Oksbjerg
Fredericia