For få krav til eleverne

Der skal gøres noget for den videnskabelige kultur

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det er glædeligt, at Timss-undersøgelsen ikke bekræfter forudanelserne, siger Lars-Henrik Schmidt, der er direktør for Danmarks Pædagogiske Institut.

- Men vi må konkludere, at det ikke ser godt ud, når vi sætter de danske tal sammen med resultaterne fra lande, vi plejer at sammenligne os med.

- Hvis man ønsker, at eleverne skal være sammenlignelige, må vi konkludere, at der stilles for få krav til danske børn.

- Eleverne mener, de klarer sig godt. De mener, de er gode til matematik. Forventningerne til den type matematik, man skal kunne, er åbenbart opfyldt. Den opfattelse er der nogen, der har givet eleverne, ellers ville de ikke have den, siger Lars-Henrik Schmidt.

Han ser undersøgelsen som en stærk advarsel til det danske samfund om, at der skal gøres noget for den videnskabelige kultur.

- Jeg siger ikke, at vi skal ændre balancen fuldstændig, men vi skal være opmærksomme på, at naturfag har en lav prestige og en lav motivationsgrad.

Lars-Henrik Schmidt fremhæver en sidegevinst ved Timss-undersøgelsen, som han mener er meget afgørende.

- Matematik er i Danmark blevet et humanistisk fag, forstået på den måde, at det er lykkedes os at gøre det til et bredt fag, hvor alle kan være med.

Der er stor interesse for matematik, men dér glider faget fra naturfagene, hvor elevernes interesse er betragtelig lavere.

Lars-Henrik Schmidt fremhæver, at den første Timms-rapport kun indeholder en brøkdel af, hvad materialet indeholder, når det bliver videre bearbejdet. Det bliver nu muligt at sammenligne inden for bestemte emner og at gå i dybden med, hvordan vi tænker matematik herhjemme.

hela

Powered by Labrador CMS