Trettenårige danske elever på undersøgelsens laveste klassetrin - i Danmark er det 6. klasse, i de fleste andre lande er det 7. klasse - scorer 44 procent rigtige svar i naturfagene generelt, mens det internationale gennemsnit er på 50 procent. (Begrebet naturfag svarer til de danske fag fysik, kemi, biologi og geografi.) Her befinder danske elever sig sammen med elever fra det fransktalende Belgien, Grækenland, Iran, Letland, Portugal og Rumænien.

Ser man på de 13-årige elever på undersøgelsens højeste klassetrin - i Danmark er det 7. klasse, i de fleste andre lande er det 8. klasse - scorer danske elever 51 procent rigtige svar, mens det internationale gennemsnit er på 56 procent.

Sammenligner man ikke klassetrin, men efter syv års skolegang, er det danske og det internationale gennemsnit ens, nemlig 51 procent. Danmark er her på niveau med lande som Australien, Canada, Hong Kong, Irland, Slovakiet, Thailand, Tyskland, USA og Østrig.

Efter otte års skolegang har danske elever 57 procent rigtige svar, mens det internationale gennemsnit er på 56 procent.

Deler man naturfagene op, er danske elever bedst til biologi og fysik. På 7. klassetrin ligger danske elever højere end det internationale gennemsnit i disse to fag, selv om man i Danmark først får biologi og fysik som selvstændige fag i 7. klasse.

Kemi er det fag, de danske elever er dårligst til på alle undersøgte klassetrin. Danske elever bliver bedre til kemi fra 6. klasse til 8. klasse, men de ligger under det internationale gennemsnit på alle klassetrin. Forskerne forklarer de dårlige resultater med, at kemi ikke er et selvstændigt fag, men indgår i faget fysik-kemi, hvor de fleste lærere begynder med fysikken.