Evaluering skal føles som reelle forbedringer. Ellers holder det ikke, sagde Henrik Billehøj, hovedstyrelsesmedlem af DLF, på kvalitetsmødet i Holbæk og fremhævede, at den nye folkeskolelov har en paragraf, der omhandler den enkelte skoles ansvar for undervisningens kvalitet.

- Men der er jo fire opfattelser af kvalitet i undervisningen, sagde Henrik Billehøj.

- Lærernes, elevernes, forældrenes og politikernes. Og hver især mener, at de bør definere kvalitet. Men man kan ikke fastlægge kvalitet én gang for alle. Kvalitet er en løbende proces, hvor man hele tiden må vurdere, om tingene kan gøres bedre. Argumentets kraft afgør, hvad der er god kvalitet, og de fire ovennævnte parter må løbende deltage i en fælles diskussion om, hvad der er kvalitet.

Henrik Billehøj understregede, at skoleevaluering er det stærkeste redskab, man kan have, fordi det er den enkelte skole, der sætter målene og selv føler ejerskabet af kvalitetsudviklingen.

- Hvis vi kan få sat kvalitetsudviklingen i system, så vil vi få mere tilbagemelding til lærerne fra elever og forældre, sagde han.

- Det er vigtigt at få fundet praksis og mål på skolen. Det drejer sig ikke kun om, hvad vi 'synes'. Et mål er noget, man stræber efter, og som man ved, om man nærmer sig. Men det er svært at få sat arbejdet med kvalitetsudvikling i system. Uden skoleevaluering lærer den enkelte skole ikke af egne erfaringer, og det er helt udelukket, at den ene skole skulle lære af den anden skoles erfaringer.

Henrik Billehøj opregnede nogle af fordelene ved evaluering: Man bliver tvunget til at prioritere. Man undgår hovsa-løsninger. Man opnår større medarbejderengagement og større brugerinvolvering. Man får sat mål for handlingerne.

Ulemperne: Større synlighed (også for det, man ikke gør). Større forpligtelse. Tid- og ressourcekrævende (midt i en periode med ressource- og arbejdstidsmangel). Der bliver skabt forventninger.cb