Der er for meget 'synes' og for meget 'glædelig jul' på de danske folkeskoler. Ingen tager for alvor fat og spørger, hvordan det går, og hvad der eventuelt kan gøres bedre.

For nylig mødtes 150 lærere, skoleledere, skolebestyrelsesrepræsentanter og en enkelt elev i Holbæk for at diskutere kvalitetsudvikling i folkeskolen. Arrangeret af Lærerhøjskolen i Vordingborg samt Danmarks Lærerforenings afdelinger i Vestsjællands og Storstrøms Amter.

DLF nedsatte for to et halvt år siden et kvalitetsudvalg, der udkom med debatoplægget 'Lærerne har nøglen'. Folkeskolerådet vedtog senere, at kvalitetsudvikling via skoleevaluering skal være et af indsatsområderne i skolens udviklingsarbejder. Og på foranledning af Undervisningsministeriet arbejder konsulentfirmaet PLS-Consult i øjeblikket på at udvikle redskaber, som skolerne kan kvalitetsudvikle efter.

I Norge er man fem-seks år længere fremme i arbejdet med kvalitetsudvikling. Det skyldes et pres fra centralt hold om at gøre fagkonsulenterne til en slags kvalitetskontrollører. For at undgå kontrol udefra gik man selv i gang med at evaluere skolernes arbejde.

Debatten i slutningen af 1980'erne var blandt andet affødt af en OECD-rapport om Norges uddannelsessystem, hvori det hed, at der manglede et kontrolsystem på de stærkt decentraliserede norske skoler. Konklusionen var, at myndighederne burde udvikle et kontrolsystem, hvorefter skolerne kunne evaluere sig selv. Norge fik en national model for skoleevaluering.

Skolen bliver vurderet på seks forskellige områder: eksamen og prøver, udbytte af indlæringen, betingelser for indlæring og udvikling, skolebaseret vurdering, administration og statistik samt vurdering af enkeltområder. Bortset fra den skolebaserede vurdering sendes alle data til analyse i Undervisningsministeriet, som udarbejder en tilstandsrapport til Stortinget.

På linje med efteruddannelse

Amanuensis ved Høgskolen i Lillehammer Astri Müller Indrebø har som forsker og observatør arbejdet med 30 af de cirka 500 skoler i Norge, som har indført en løbende evaluering.

- Det er meget vigtigt, at den skolebaserede vurdering forbliver skolens private ejendom og ikke sendes til ministeriet, sagde Astri Müller Indrebø, ellers vil ingen være med i evalueringen.

- I forvejen følte mange lærere, at de fik evalueringen påduttet, og de var dybt skeptiske og tænkte: dette her går nok over om et par år. Men man skal betragte evaluering som et redskab i ens professionelle udvikling på linje med efteruddannelse. Selvfølgelig er der konfliktstof og spændingsfelter i evaluering. Det er der i alle slags evalueringer. For eksempel hvor meget skal være ekstern og hvor meget intern evaluering? Er det processen eller resultatet, der tæller mest? Og hvad er hensigten: kontrol eller udvikling?

- Dette er ikke et spørgsmål om lærervurdering, slog Indrebø fast.

- Det er et spørgsmål om at skabe en demokratisk evalueringsmodel med deltagerstyring. Og ikke, som jeg kender et eksempel på, et projekt, som skolelederen og én medarbejder udarbejdede sammen. Det er heller ikke et spørgsmål om at hoppe med på evalueringsbølgen uden egentlig at vide, hvad det går ud på, fordi man gerne vil give de kommunale myndigheder et moderne image af sig selv.

- Evaluering er først og fremmest et redskab til at lære noget - blive mere professionel i sit arbejde. Man skal selv føle nytten og hensigten med det. Naturligvis kan det give problemer og konflikter at evaluere. Men også det er yderst lærerigt.

Astri Müller Indrebøs erfaring er, at der især er behov for metoder til evaluering og for redskaber til at motivere den enkelte lærer.

- Før evalueringen begynder, må man tage diskussionen om, hvorfor man gør det, og stille fem gode, relevante spørgsmål til skolens daglige arbejde i stedet for en regn af spørgeskemaer, sagde Indrebø.

Det typiske lærerværelse

Hun gav et frækt og humoristisk billede af det typiske lærerværelse på enhver skole. Det består af fagidioter, skolemiljøfanatikere, regel-entusiaster, gør mindst muligt-folket, vanens venner og organisationstilhængere.

- Alle disse grupper vil reagere forskelligt, når evaluering tages op. Skolen må være forberedt på et vist uvejr, advarede Indrebø.

Hun opregnede nogle af de faldgruber, som kan gøre en evaluering overfladisk og ligegyldig.

For eksempel vil nogle skoler vælge ufarlige områder at evaluere såsom skolemiljø, hytteture, frikvarterer eller mobning. Men alle sider af skolens virksomhed er tema for evaluering. Der kan også være forskel på, hvor dybt skolerne går ned i temaet. Bruges spørgeskemametoden vil datamængden ofte være så stor, at skolen ikke orker mere end at opsamle informationerne til en stor, flot rapport, der ender i skolelederens skuffe. Der bliver ikke ændret noget.

Skolelederens rolle er meget central i evalueringsspørgsmålet. Hvis skolelederen bruger evaluering som skræmmebillede (ellers får vi kontrollører udefra), bliver motivationen derefter.

- Evaluering er ikke et enkelt projekt, som kan afsluttes. Det er en måde at arbejde på, som skal integreres i skolens dagligdag, sagde Astri Müller Indrebø.

Charlotte Bach er freelancejournalist.