250 forskellige bakterier, 0,7 gram æggehvidestof, 0,18 gram organisk materiale. Dertil kommer 0,7 gram fedt, 0,45 gram salt og 9 milligram vand. Sådan cirka.

Resultat: Blandt andet produktion af oxytocin.

Så kedeligt kan det præsenteres. Også selv om hormonet oxytocin betyder både lyst og velvære! Kyssets kemi keder danske elever. De er til mennesker - ikke til formler.

Det fortæller den svigtende tilgang til matematik og naturvidenskab på gymnasier og universiteter. Og det kan læses i en dugfrisk international undersøgelse. 50 lande har deltaget, og i Danmark har næsten 9.000 elever løst opgaver og svaret på spørgsmål, så der nu kan lægges en række nuancerede mosaikbilleder, som fortæller om både niveau og holdninger.

De danske resultater er gode - sammenlignet med de choktal, der kom frem i den tilsvarende læseundersøgelse i 1994! Men der er ikke noget at prale af; præstationerne ligger på det jævne i matematik, biologi, geografi og fysik. Og bunden skrabes i kemi.

Der er dog ikke grund til at gå i coma igen, for undersøgelsen viser også, at den danske undervisning i matematik og naturfag rummer en række kvaliteter, der kan bygges videre på. Og undersøgelsen gør det muligt at sætte fokus på svaghederne, så fejlene kan rettes.

Når man sammenligner elever, der er lige gamle, klarer danske børn sig generelt lidt dårligere end andre landes. Men danske elever begynder senere i skolen end børn i de fleste andre lande. Og når man sammenligner elever, som har gået lige mange år i skole, ligger Danmark ganske pænt - på eller over gennemsnittet. Danske børn er for eksempel ikke for skrappe til brøk-regning. Men de klarer sig flot, når de skal demonstrere forståelse af tilfældighed og sandsynlighed ud fra data på kort, i tabeller og grafer. I biologi og fysik ligger danske elever i 7. og 8. klasse lidt over det internationale gennemsnit.

På det jævne, på det jævne, ikke i det himmelblå. Og det er ikke godt nok. For der er mulighed for at nå både længere og højere. Læseundersøgelsen viste, at danske læreres forventninger til eleverne var lavere end elevernes faktiske formåen. Den nye undersøgelse viser, at danske elever mener, at de er dygtige nok. Men sammenligninger viser, at de kan blive bedre. Det potentiale skal udnyttes. Det passer nemlig ikke, at danske unge ikke er interesserede i naturfag, som det af og til hævdes i den offentlige debat. De er optaget af mennesker, konsekvenser og sammenhænge. De fravælger ikke kemi, men de tilvælger de humanistiske uddannelser aktivt. Fordi de indeholder det liv, de ikke kan finde de andre steder. Det må naturfagene tage konsekvensen af på samme måde, som man forsøger det i folkeskolens nye læseplaner for matematik. Naturfag og matematik er nødvendige - og spændende - fag, når fagenes humane indhold og konsekvenser prioriteres.

Men hvis man vil andet end at spille i Danmarksserien, skal der mere til. Faglig fordybelse og sammenhæng kan give både lyst og velvære - også selv om kemien ikke passer i første omgang.

-th

Se side 4 til 9

På det jævne og bedre end læseresultaterne. Men det er ikke godt nok