Folketinget skal give sig bedre tid, så der bliver plads til en grundigere folkelig debat om den nye læreruddannelse.

Det siger Asger Baunsbak-Jensen, tidligere formand for Det Radikale Venstre og tidligere direktør for Undervisningsministeriets direktorat for folkeskolen, folkeoplysning og seminarier.

Asger Baunsbak-Jensen, der nu er præst, skribent, foredragsholder og medlem af Det Etiske Råd, synes ikke, der har været den offentlige debat, som er nødvendig, før der gennemføres en stor uddannelsesreform.

Selv er han uenig i den fagspecialisering af læreruddannelsen, som Undervisningsministeriets udkast lægger op til (omtalt i Folkeskolen nummer 46).

Asger Baunsbak-Jensen mener, at fremtidens lærere skal være kulturformidlere.

- Vi oplever et informationsbombardement, og individualiseringen har afløst de store fællesskaber, vi før kunne identificere os med. Det gælder højskole- og andelsbevægelse såvel som arbejderbevægelse. Samtidig udvikler specialiseringen sig, og der er ingen mulighed for at se tingene i sammenhæng. Læreren skal være kulturformidler, siger Asger Baunsbak-Jensen.

- Derfor er det vigtigt, at fremtidens lærer bliver udrustet til at se helheder, for læreren bliver en nøgleperson i fremtidens splittede konkurrencesamfund.

- Det skal læreruddannelsen bære præg af. Men de forslag, jeg har set til ny uddannelse, trækker i den forkerte retning. De lægger op til fagspecialisering og tilsidesætter det almendannende.

Asger Baunsbak-Jensen mener, at lærerne naturligvis skal kunne deres fag, og han er helt enig i, at dansk skal indtage en særstilling i skolen.

Men når man begrænser antallet af fag, sådan som Undervisningsministeriets skitse lægger op til, så må historie og kristendomskundskab være blandt søjlerne i læreruddannelsen, siger han.

- Overalt trænger spørgsmålet om etik sig på, fordi videnskabens resultater er så overvældende og så altforandrende, siger Asger Baunsbak-Jensen.

- Læreren skal kunne undervise i disse spørgsmål og skal kunne være med i samtalen om tidens store emner. Derfor er det helt afgørende, at man ikke svigter de almene kulturfag i læreruddannelsen.

Hvis folk skal vise frisind over for et muslimsk mindretal, må de have grundigt kendskab til den kristendom, som 85 procent af den danske befolkning på en eller anden måde hører hjemme i, mener Asger Baunsbak-Jensen.

- Kun ved at være rodfæstet i sit eget viser man rummelighed over for dem med en anderledes kulturbaggrund. Det er helt afgørende, at folkeskolens lærere er på hjemmebane på dette felt, siger han.

Endvidere forvandles Europa i disse år for øjnene af os. Der holdes regeringskonferencer og diskuteres mindretalsspørgsmål og indvandringsproblemer. Hvordan tænker man sig, at fremtidens lærere er i stand til at tage fat på disse store spørgsmål, hvis de ikke får en grundig indføring i faget historie, spørger Asger Baunsbak-Jensen.

- Læreren som kulturformidler vil få en ny status i fremtidens samfund, hvor også forældrene er blevet specialister og præget af individualisering. De får brug for lærere, der har det, man tidligere kaldte almen dannelse, siger han.

- Alt dette er der ikke lagt op til i de forslag, vi har set, og det bekymrer mig.

- Det er dygtige fagfolk og embedsmænd i Undervisningsministeriet, som arbejder ud fra den opfattelse, at nu er det afgørende med specialisering i få fag, hvis lærerne skal være kvalificerede i fremtiden.

- Men det er kun én måde at vurdere kvalifikationer på. Og måske for kortsynet en måde i forhold til fremtidens samfund.

- Vi er ved et vendepunkt, tror jeg, hvor markedskræfter, specialisering og hård konkurrence vil blive fulgt af voksende interesse for de grundlæggende værdier, som mennesker vil søge efter i religion, filosofi, etik og historie. Det bør have afgørende betydning, når læreruddannelsen for de kommende 20-30 år fastlægges, siger Asger Baunsbak-Jensen.