Snæver plads betyder større risiko for dårligt indeklima, og jo flere personer, der opholder sig i et rum, jo flere af dem vil rapportere om astma og høfeber.

Sådan er nogle af observationerne efter første fase af en stor indeklimaundersøgelse, som Arbejdsmedicinsk Klinik på Rigshospitalet står for. Det er samtlige københavnske kommuneskoler minus én, der undersøges. I alt er der tale om 75 skoler eller 77 bygninger.

Første fase af indeklimaundersøgelsen omfatter en gennemgang af skolerne og besvarelse af et spørgeskema fra skolens ansatte og elever fra 8. klasse og opefter. Anden fase af undersøgelsen vil være mere dybtgående. Her vil man for eksempel undersøge forholdene inde bag fugtplamager på vægge og lofter, og man vil undersøge de ansatte fra nogle af de skoler, der har flest indeklimaproblemer, og fra de skoler, der har færrest gener.

Filtre skal skiftes

Et af de mest overraskende fund er en sammenhæng mellem hyppigheden af astma og høfeber og antallet af personer i et rum. Det er én af de ting, man vil arbejde videre med.

At der er en sammenhæng mellem snæver plads og dårligt indeklima er måske ikke så overraskende, da mennesker i sig selv er en forureningskilde. Bringer man flere mennesker ind i et rum uden samtidig at forbedre ventilationen, vil antallet af irriterende partikler og dampe øges.

Mindre overraskende viser undersøgelsen, at de københavnske skoler er nedslidte og dårligt rengjorte, at ventilationsanlæggene alt for ofte ikke er vedligeholdt godt nok, at nyere skoler har flere indeklimaproblemer end ældre skoler, og at skoler med flade tage har flere indeklimaproblemer end skoler med hældende tag.

Et væsentligt problem er ventilationsanlæg, der ikke bliver vedligeholdt og rengjort efter forskrifterne. På mange skoler har den person, der står for styringen af ventilationsanlægget, ofte ikke fået ordentlig undervisning i, hvordan anlægget fungerer, og filtrene bliver ikke skiftet hvert halve år, som det ellers anbefales.

Ventilationsanlæg med recirkulering giver ofte indeklimaproblemer, men på mange skoler oplevede forskerne et andet problem. Nemlig at man slukker for ventilationsanlægget i perioder, og det er ikke nogen god ide.

Nogle lukker, fordi anlægget larmer, andre lukker om natten, fordi de ikke mener, det er nødvendigt at have anlægget kørende, når der ikke er nogen på skolen. Men hvis der er lukket for ventilationsanlægget om natten, betyder det, at koncentrationen af snavs, støv og andre partikler i anlægget stiger i løbet af natten, og når man sååbner for ventilationen om morgenen, puster anlægget disse partikler ud i rummene.

Luft ud!

Læge Harald Meyer og ingeniør Peter Nielsen er nogle af folkene bag skoleundersøgelsen i København. Begge er tilknyttet Arbejdsmedicinsk Klinik på Rigshospitalet i forbindelse med skoleundersøgelsen.

De to fortæller, at umiddelbart var det den dårlige vedligeholdelse og rengøring af bygningerne, der slog dem mest, når de var ude og undersøge skolerne.

- Det er godt, at størstedelen af skolerne i København er gamle, solide bygninger, for ellers ville indeklimaet have det meget dårligere, end det er tilfældet nu, siger Peter Nielsen.

- Skoler, der blev bygget i 60'erne og 70'erne, har flere indeklimaproblemer, og de ville slet ikke have kunnet klare at blive så dårligt vedligeholdt i så mange år, som det har været tilfældet. I 60'erne og 70'erne var der meget byggesjusk, og det er nogle af de problemer, man slås med i dag. Dengang var mottoet: kan det tegnes, så kan det bygges. Men det er ikke rigtigt.

En af de ting, skolerne kunne gøre med det samme, og uden at det koster noget, er at lufte mere ud.

- Vi var ved at gå i knæ nogle gange, når vi trådte ind i et lokale, så dårlig var luften. Der var ofte meget varmt, og det er med til at give gener som for eksempel hovedpine, siger Peter Nielsen.

Men på flere af svarene fra spørgeskemaerne fremgår det, at ansatte og elever ofte synes, der er for koldt på skolerne. Det kan forklares med gamle rørsystemer, hvor det ikke er muligt at få varmen ud til de lokaler, der ligger længst ude i varmeanlægget.

- Jeg tror, man ville lufte mere ud, hvis det var muligt at få varme i lokalet igen bagefter, siger Harald Meyer.

- Men luften bliver heller ikke bedre af, at eleverne har vådt overtøj med ind i klassen. Desuden ville det hjælpe på meget, hvis eleverne blev sendt ud i frikvarteret. Så kunne man også lufte ud imens.

Næste fase mere dybtgående

I første fase af skoleundersøgelsen er der fundet fugt på flere skoler, men ikke i særlig udbredt grad.

Det har overrasket ingeniørerne, at der var så meget indtrængende grundvand i skolernes kældre og et par steder også en kraftig lugt af kloak, men fugten er tilsyneladende ikke voldsom i klasselokalerne. Igen fremhæves de gamle solide bygninger, som en stor del af de københavnske skoler har til huse i.

Næste fase af undersøgelsen forventes at kunne sige mere om problemer med fugt og skimmelsvampe. Her vil der blive taget støv-, skimmelsvampe- og bakterieprøver, man vil undersøge for kemiske stoffer, ventilation og luftfugtighed skal måles, ventilationsfiltrene skal undersøges, og der vil blive taget prøver fra linoleum og loftsplader.

Udvalgte ansatte vil i næste fase få undersøgt deres lungekapacitet og blive allergitestet. Desuden vil eventuelle skimmelsvampe fra skolerne blive dyrket, og blodprøver fra de ansatte vil blive udsat for disse skimmelsvampe, så man kan undersøge, om de påvirker visse celler i blodet.

Endnu er næste fase af undersøgelsen ikke finansieret helt, men man vil alligevel begynde arbejdet snart. Der er 1,9 millioner kroner til undersøgelsen givet af blandt andre Københavns Kommune, Bygge- og Boligstyrelsen, Københavns Universitet og Danmarks Lærerforening, men endnu mangler der 1,6 millioner kroner.