EU's grundregler om uddannelse skal ind under et nyt kapitel om beskæftigelse i EU's kommende traktat. Forslaget er tænkt fremsat af det irske formandskab og indgår i forhandlingerne under regeringskonferencen, der forbereder ændringer af Maastricht-traktaten. Takket være dokumenter, som DLF's Bruxelles-kontor er kommet i besiddelse af, kan disse ideer nu komme offentligt frem.

- Gennemføres forslaget, vil EU's initiativer omkring uddannelse blive underlagt planerne for økonomi og beskæftigelse i endnu højere grad, end det i dag er tilfældet, siger Martin Rømer, repræsentant for DLF i Bruxelles.

Han efterlyser en åben debat om forslaget med deltagelse af de europæiske lærerorganisationer.

Den har ikke fundet sted her flere måneder efter forslagets fremkomst i regeringskonferencens lukkede forhandlinger.

Flere regeringer, blandt andre den danske, mener, at Unionen skal prioritere beskæftigelsen højere, og ønsker et særligt kapitel herom i den kommende traktat.

Det irske formandskab fremlagde i september flere forslag til udformning af et sådant kapitel.

Et af dem indebærer, at Maastricht-traktatens artikel 127 om erhvervsuddannelserne, herunder læreruddannelsen, flyttes ind i et særskilt beskæftigelseskapitel, og at artikel 126 om almen uddannelse, herunder folkeskolen, placeres i et underkapitel hertil. Denne flytning skal ske sammen med andre bestemmelser om ungdom, ligesom man forestiller sig, at der kan komme nye bestemmelser til for eksempel om social udstødning.

- DLF vil stille sig meget kritisk til en sådan operation, fordi vi ofte har kritiseret, at EU's syn på uddannelse er for tæt knyttet til den politisk-økonomiske tænkning. Placeret i traktatens beskæftigelseskapitel vil uddannelsesområdet lettere miste sin egenværdi og blive reduceret til et redskab for at skaffe flere arbejdspladser og bedre økonomien. Området vil da indgå i en administrativ sammenhæng, hvor der vil komme et øget pres fra den del af EU-apparatet, der arbejder med økonomi og beskæftigelse, siger Martin Rømer.

I økonomisk sammenhæng

Han understreger, at uddannelse er et centralt element for såvel økonomi som beskæftigelse, men kritiserer samtidig den stigende tendens til først og fremmest at sætte uddannelse ind i en politisk-økonomisk kontekst. En kritik, som også kommer fra EU's undervisningsministre. Da de på rådsmødet i maj i år behandlede EU-Kommissionens hvidbog om uddannelse, påpegede de, at bogens analyse om ikke udelukkende så i hvert fald i overvejende grad fremhæver de økonomiske aspekter af den menneskelige aktivitet.

- Når oplæg fra EU-Kommissionen især ser uddannelsesområdet som redskab i den økonomiske og beskæftigelsesmæssige politik, er der ekstra grund til skepsis over for traktatændringer, der netop kan forstærke dette forhold, påpeger Martin Rømer.

Hans skepsis forstærkes af, at man ikke alene ønsker at flytte artiklerne, men også har planer om at ændre den beslutningskompetence, EU har på uddannelsesområdet. Forslaget går ud på at lade artiklerne 126 og 127 omfatte af samme kompetenceregel.

- Umiddelbart vil det betyde en mindre svækkelse af EU's formelle indflydelse på området. Men det skal snarere ses som en taktisk manøvre, hvor man først får tilslutning til at flytte uddannelsesartiklerne, hvorefter man på et senere tidspunkt kan prøve at komme igennem med en mere vidtgående ændring af beslutningskompetencen, mener Martin Rømer.

Brug for afklaring

Den danske delegation i regeringskonferencen har afvist forslaget om af flytte artiklerne om uddannelse. Begrundelsen var, at beskæftigelseskapitlet vil stå stærkere ved ikke at inddrage andre områder.

Det er således ikke ud fra tanker om uddannelse, at en flytning af artiklerne er afvist fra dansk side.

- Der er brug for at afklare den danske regerings holdning til forslagets uddannelsespolitiske perspektiver. Det er ikke tilstrækkeligt, at den danske delegation har afvist at inddrage andre områder i beskæftigelseskapitlet. Der kan ske meget under regeringskonferencen. Vi har før set, at forslag igen trækkes frem på et sent tidspunkt i forhandlingsforløbet, siger Martin Rømer.

Han understreger, at det ikke kun er fra dansk side, der mangler opmærksomhed på forslagets uddannelsespolitiske konsekvenser. Heller ikke lærernes europæiske organisation, ETUCE, kender til forslaget.

- Hvis en flytning af uddannelsesartiklerne er det, der skal til for at få beskæftigelseskapitlet igennem - trods modstand fra et vægtigt EU-medlem som Tyskland - så frygter jeg, at flytningen bliver en realitet. Især hvis der ikke skabes en offentlig diskussion nu, siger Martin Rømer.

Forud for den nuværende udformning af artiklerne i Maastricht-traktaten havde DLF lejlighed til at drøfte udformningen med Undervisningsministeriet samt andre lærerorganisationer i Europa.

- Den endelige udformning kunne foreningen tilslutte sig, fordi EU's rolle på uddannelsesområdet primært blev begrænset til at iværksætte programmer og at vedtage såkaldte tilskyndelsesforanstaltninger samt anbefalinger til medlemslandene. En egentlig harmonisering af landenes love og uddannelsessystemer fik EU ikke beføjelse til, siger Martin Rømer.

Henvendelse fra DLF

Danmarks Lærerforening har rettet henvendelse til undervisningsminister Ole Vig Jensen for at få afklaret ministeriets holdning til de foreslåede ændringer. Foreningen har samtidig beklaget, at sådanne overvejelser foregår, uden at ændringerne har været genstand for dialog ministeriet og organisationerne imellem.

DLF håber, at ministeren vil kunne give nogle klare signaler om den danske holdning, samt at han vil tage initiativ til at få problemerne belyst og drøftet med organisationerne.

Martin Ballegård er freelancejournalist.