Skole og undervisning har altid stået i centrum for den offentlige debat på godt og ondt. Mest på godt, synes jeg, selv om det ofte handler om skarp kritik af såvel folkeskole som de gymnasiale og videregående uddannelser. Det er nemlig i sig selv positivt, at den undervisning, vi til enhver tid tilbyder vore børn og unge, er godt stof. Det vidner om en almen interesse for det, der sker i skolen.

I øjeblikket ligner den offentlige pædagogiske debat mest af alt en skyttegravskrig. På den ene side kan man iagttage et voksende krav om at styrke fagligheden. Elevernes basale færdigheder er for dårlige og deres paratviden for lille, fremføres det med stor styrke. - På den anden side oplever man en pædagogisk bølge, som kræver mere tværfaglighed, en ny lærerrolle og en større vægt på selve undervisningsprocessen samt elevens ansvar for egen læring.

På hver sin side af skyttegraven står så fortalerne for henholdsvis faglighed og paratviden og fortalerne for tværfaglighed og ansvar for egen læring og forsøger at slå hinanden oven i hovedet i det omfang, man overhovedet kan nå hinanden hen over forståelseskløften.

Debatten er skarp - til tider også ganske underholdende - når eksempelvis Frank Dahlgaard går i flæsket på 'pædagokkerne' og får svar på tiltale. Der er imidlertid tale om en falsk modsætning. Skoleinspektør på Bording Skole Simon Kirk skriver i tidsskriftet 'Uddannelse' blandt andet: 'God undervisning er at skabe en vekselvirkning og en sammenhæng mellem den meddelende og den videnskabende undervisning og mellem den fagdelte og projektorienterede undervisning'.

Med denne fornuftige og rigtige konstatering punkterer Simon Kirk totalt modsætningen mellem fagdelt undervisning efter 'tankpasserprincippet' og tværfaglig projektorienteret undervisning. Ingen af de to former for pædagogisk praksis kan nemlig stå alene. De udelukker ikke hinanden, men er tværtimod hinandens forudsætning. Selvfølgelig skal eleverne og de studerende på alle niveauer i undervisningsforløbet have en omfattende grundviden og nogle faglige færdigheder, som det altid har været tilfældet. Det er med andre ord ren dåretale at nedgøre den lærerstyrede klasseundervisning og erklære den pædagogisk død. Nøjagtig ligesom det er perspektivløst med en bastant mistænkeliggørelse af nye måder at gribe undervisningen an på.

Den fagdelte undervisning kan noget, som eleverne har brug for, og den tværfaglige projektorienterede undervisning kan noget andet, som eleverne også har brug for. Den største udfordring i disse år ligger i at få skabt en dialog i den pædagogiske debat på tværs af skyttegraven. Det kræver en bred erkendelse af, at ingen har patent på sandheden. Dertil er virkelighedens verden alt for broget, mangfoldig og sammensat. Denne mangfoldighed bør afspejles i den pædagogiske praksis. Derfor er begrebet vekselvirkning centralt.

Kulturudvalgsformand i Pandrup Kommune og medlem af partiet Venstre.